Syrien til Jordan efter gidseldrab: Hjælp os med at bekæmpe IS

Drab på et jordansk gidsel får Syrien til at henvende sig til Jordan, der indgår i USA-ledet koalition

To plakater i Jordan med piloten, Muath al-Kaseasbeh, som blev dræbt af IS. Teksten siger 'Vi er alle Muath'.
To plakater i Jordan med piloten, Muath al-Kaseasbeh, som blev dræbt af IS. Teksten siger 'Vi er alle Muath'.

Efter islamisters brutale henrettelse af en jordansk pilot opfordrer Syriens regering Jordan til at samarbejde om at bekæmpe Islamist Stat (IS) og al-Qaeda i Syrien.

Det skriver det syriske nyhedsbureau, Sana.

Se også: Forsker om gidseldrab: IS kan være på vej til Jordan

Jordan er en del af den militære koalition anført af USA, som fra luften angriber IS. En jordansk pilot blev i december skudt ned af islamisterne i Syrien, og tirsdag offentliggjorde IS en flere uger gammel video, der viser, hvordan han bliver brændt levende.

Det syriske udenrigsministerium opfordrer Jordan 'til at arbejde sammen i kampen mod terrorisme fra organisationen Daesh og Nusra Fronten og de andre organisationer, der associeres med dem i Syrien og i regionen'.

Se også: Lektor om gidseldrab: Islamisk Stat viser sine sejre

Daesh er på arabisk en nedgørende betegnelse for Islamisk Stat, og Nusra Fronten er al-Qaedas gren i Syrien.

Begge har de erobret landområder i Syrien.

USA har tidligere fastslået, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, ikke kan være en samarbejdspartner i kampen mod Islamisk Stat.

Se også: Efter IS-afbrænding: Jordans regering vil hævne pilot

Lige som USA er Jordan modstander af den syriske præsident. Men den folkelige vrede er stor i Jordan efter henrettelsen af piloten. Han kom fra en indflydelsesrig klan i den sydlige del af Jordan, som er en vigtig støtte for landets magtfulde konge.

Se også: Jordans regering: Pilot blev dræbt 3. januar

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere