Syriens regime går til angreb på oprørslomme syd for hovedstad

Styrker loyale over for den syriske præsident er gået til angreb på en lomme af oprører syd for hovedstaden.

Styrker, der er loyale over for det syriske regime, er gået til angreb på en lomme af oprørsstyrker syd for landets hovedstad, Damaskus.

Det oplyser en hærleder til Reuters.

Tirsdag begyndte et bombardement af lommen omkring Yarmouk-lejren. Bombardementet er ifølge den unavngivne hærleder et led i forberedelserne til et angreb på oprørsstyrkerne i området.

Samfund - 14. apr. 2018 - kl. 11:33 Syrere demonstrerer i protest mod Vestens luftangreb

Ifølge hærlederen vil angrebet fokusere på Islamisk Stats og al-Nusras styrker. Al-Nusra er kendt som en gren af al-Qaeda.

Yarmouk-lejren er et område i Damaskus, der er befolket af palæstinensere. Lejren er hovedsageligt under Islamisk Stats kontrol. FN har tidligere på måneden indledt en undersøgelse af, hvordan man kan støtte befolkningen i lejren.

Før den syriske borgerkrig brød ud i 2011, boede der en halv million i lejren. Frankrigs Præsident Emmanuel Macron. FOTO: Etienne Laurent Samfund - 12. apr. 2018 - kl. 15:12 Præsident Macron om giftgas i Syrien: - Vi har beviser

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen