Annonce:
Annonce:

Tænketank slår alarm: Bliver værre for alle

Hvis ngo'er trækker deres støtte til Afghanistan tilbage på grund af Talibans brutale regime, risikerer de at forringe kvinders vilkår yderligere, advarer tænketank

Kvinder og piger i Afghanistan behandles på en måde, som udgør forfølgelse i flygtningekonventionens forstand, har en rapport fra Den Europæiske Unions Asylagentur slået fast. Arkivfoto: Ali Khara/Reuters
Kvinder og piger i Afghanistan behandles på en måde, som udgør forfølgelse i flygtningekonventionens forstand, har en rapport fra Den Europæiske Unions Asylagentur slået fast. Arkivfoto: Ali Khara/Reuters
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Det vil gøre ondt værre, hvis Vestens støtte til Afghanistan trækkes tilbage.

Sådan lyder den ildevarslende melding fra tænketanken International Crisis Group (ICG), skriver The Guardian

Deres vurdering er, at vestlige lande og hjælpeorganisationer risikerer at gøre mere skade end gavn for afghanske kvinder, hvis de på grund af Talibans styre dropper støtten til landet.

Værre for alle
Siden Taliban overtog magten i landet, er kvinder blandt andet blevet nægtet adgang til universiteter.

- Donorer vender ryggen til Afghanistan, fordi de væmmes over Talibans restriktioner mod kvinders grundlæggende frihedsrettigheder. Men at skære ned i bistanden for at sende et budskab om kvinders rettigheder vil kun gøre situationen værre for alle afghanere, siger Graeme Smith, som er ICG's seniorkonsulent for Afghanistan.

Annonce:

Tænketanken mener således ikke, at situationen kan løses ved at trække støtten til landet.

- Den mest principielle reaktion på Talibans kvindehad ville være at finde måder at afbøde de skader, der påføres kvinder og andre sårbare grupper, lyder det fra Graeme Smith.

Alvorlig situation
I december suspenderede flere store humanitære organisationer deres arbejde i landet, som en reaktion på, at Taliban-styret ikke længere ville tillade kvinder at arbejde for lokale og internationale ngo'er.

Senere har styret lavet visse undtagelser for kvinder, hvilket har gjort det muligt for organisationerne at genoptage dele af deres arbejde.

Danmark har vurderet, at situationen for kvinder og piger i Afghanistan er så alvorlig, at den udgør forfølgelse i flygtningekonventionens forstand.

Derfor blev det i januar besluttet, at afghanske kvinder og piger kan få asyl i Danmark alene på grund af deres køn.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: