- Pengene tilhører Afghanistan. Bare giv os vores penge.
Sådan siger Ahmad Wali Haqmal, der er talsmand for Talibans finansministerium i Afghanistan.
Afghanistan har nemlig plantet milliarder af dollars i USAs og i europæiske nationalbanker, og siden Taliban tog kontrol over landet, er pengene blevet frosset.
Det skriver Reuters.
Kan sende flygtninge til Europa
Afghanistan står lige nu overfor en stor humanitær krise, hvor de vil løbe tør for penge og ser ind i massesult.
- Der er nok penge lige nu, til at Afghanistan kan blive kørende indtil slutningen af året, siger bestyrelsesmedlem i den afghanske nationalbank Shah Mehrabi.
Han siger samtidigt, at Europa bliver hårdest ramt.
Hvis økonomien kollapser fuldstændigt, så mener han, at det kan resultere i massemigration mod Europa.
- Folk vil blive desperate. De kommer til at tage til Europa, siger Mehrabi.
Explainer: Talibans historie & Afghanistans fald
Får ikke pengene
Selvom de vestlige nationer ikke er interesseret i en humanitær krise i Afghanistan, har de nægtet at anerkende Talibans regering.
Mehrabi håber, at de europæiske nationalbanker vil frigive pengene, selvom USA har sagt, at de ikke vil frigive de omkring ni milliarder dollars, som de har frosset.
I Europa er pengene spredt ud imellem flere banker, hvoraf Tyskland skulle have omkring en halv milliard dollars. Mehrabi siger, at landene bør frigive pengene.
Han siger, at Afghanistan skal bruge 150 millioner dollars om måneden for at forebygge voldsomme kriser.