Annonce:
Annonce:

Taliban spærrer adgangen til Kabuls lufthavn

Den militante bevægelse Taliban har lovet den civile befolkning frit lejde til at forlade Afghanistan - men virkeligheden er en anden

Taliban har angiveligt spærret adgangen til lufthavnen, hvorfra vi de seneste dage har set kaotiske og desperate scener.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mens militærfly ifølge amerikanske myndigheder frit kan flyve ind og ud af Kabuls lufthavn, så ser det anderledes ud lige uden for lufthavnen i den afghanske hovedstad.

For selvom Taliban officielt har lovet frit lejde for dem, der vil forlade landet, efter den militante bevægelse generobrede magten, så er virkeligheden tilsyneladende en ganske anden.

Rozetas forældre og 11-årige lillesøster er fanget i Kabul

- Efter vi har overtaget Afghanistan, er krigen slut. Der er ikke længere noget fjendskab med nogen, lød det fra Talibans talsmand, Zabiullah Mujahid, på et pressemøde.

Her lovede han også, at Taliban vil respektere kvinder og minoriteters rettigheder - inden for islams rammer - ligesom bevægelsen vil beskytte udenlandske missioner og ikke-statslige organisationer.

En svært bevæbnet talibaner uden for lufthavnen i Kabul. Foto: Screendump fra tv-klip/Reuters TV/Ritzau Scanpix
En svært bevæbnet talibaner uden for lufthavnen i Kabul. Foto: Screendump fra tv-klip/Reuters TV/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Amerikanske myndigheder meldte samtidig ud, at Taliban havde forsikret, at civile frit og ganske sikkert kunne tage ud i lufthavnen.

Men samtidig melder flere medier, heriblandt Wall Street Journal, om at den militante bevægelse spærrer adgangen til Kabuls lufthavn for folk, der forsøger at komme hen til evakueringsflyene.

Det bekræftes af videoer på Twitter, som viser Talibans tropper stoppe paniske afghanere, der forsøger at flygte ud af landet.

- Jeg venter bare på, at Taliban kommer og slår mig ihjel

Og også TV2's korrespondent Simi Jan, som opholder sig i Kabuls lufthavn, bekræfter de kaotiske scener.

- Det er en desperat og kaotisk situation. Hullet lukker langsomt, og folk er så angste for, at de ikke når ud i tide, siger hun onsdag morgen til tv2.dk.

Samme melding kommer fra en dansk statsborger, som mediet har talt med.

Annonce:

- Jeg har fået at vide fra bekendte, at adgangen til lufthavnen lige nu er spærret af Taliban. Selv hvis jeg kommer ind i lufthavnen, er det langtfra sikkert, siger manden, som er anonymiseret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Evakueringspilot: Vi kunne ikke strække den længere

Det amerikanske militær har lige nu kontrollen om luftrummet over Kabul, men det er på lånt tid. Taliban overtager al kontrol, når de sidste amerikanske styrker efter planen forlader landet 31. august.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: