Ti år efter: Syndebuk betaler 'den højeste pris'

Han fortalte CIA, hvor Osama bin Laden gemte sig. Ti år efter angrebet og mordet på al-Qaeda-lederen betaler manden, der hjalp USA, en meget stor pris

Osama bin Laden i 1998. Foto: Ritzau Scanpix
Osama bin Laden i 1998. Foto: Ritzau Scanpix

For ti år siden hjalp den pakistanske læge Shakil Afridi USA med at få ram på Osama bin Laden. I dag betaler han prisen og lever i isolation i en fængselscelle, og det vil han formentlig gøre mange år endnu.

Ti år efter drabet på Osama bin Laden er der intet, der tyder på, at lægen vil blive benådet.

Shakil Afridi tilbringer sine dage i isolation i Sahiwal-fængslet i Pakistans Punjab-distrikt.

- Han bliver holdt i fængslet udelukkende for at vise alle pakistanere, at man ikke skal samarbejde med en vestlig efterretningstjeneste, sagde Husain Haqqani, der dengang var ambassadør på den pakistanske ambassade i Washington, til nyhedsbureauet AFP.

- Myndighederne har gjort Dr. Afridi til syndebuk, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses et billede af lægen Shakeel Afridi fra 22. juli 2010 - før han angiveligt samarbejde med CIA og afslørede Osama bin Laden. Foto: AFP
Her ses et billede af lægen Shakeel Afridi fra 22. juli 2010 - før han angiveligt samarbejde med CIA og afslørede Osama bin Laden. Foto: AFP
 

Må næsten ingenting
AFP har gennem interviews med den fængslede læges bror og advokat fået indblik i Afridis hverdag i fængslet. En hverdag, hvor han er låst inde og gemt væk - afskåret fra at tale med alle på nær sin familie og advokat.

Den eneste motion, han får, er at gå rundt i sin celle på fem kvadratmeter, hvor han en gang imellem laver nogle armbøjninger.

Han har Koranen, men ikke andre bøger. To gange om ugen kan han barbere sig med en vagt ved sin side, men han er forhindret enhver omgang med andre indsatte. I stedet går dagen med, at han går rundt i cellen og med at bede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Medlemmer af pro-Taliban partiet Jamiat Ulema-i-Islam-Nazaryati demonstrerer efter drabet på Osama bin Laden. Foto: AFP
Medlemmer af pro-Taliban partiet Jamiat Ulema-i-Islam-Nazaryati demonstrerer efter drabet på Osama bin Laden. Foto: AFP
 

Familien får lov til at besøge ham to gange om måneden - dog med et jerngitter mellem Afridi og familiemedlemmerne.

- Fængselsbetjentene har fortalt os, at vi ikke må diskutere politik eller situationen inde i fængslet, siger Afridis bror, Jamil Afridi.

- Han må hverken bruge mobiltelefon, læse avis eller læse en bog. Han lever i isolation, siger broderen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: AFP
Foto: AFP
 

Aldrig fundet beviser
Shakil Afridi var umiddelbart den perfekte løsning for CIA, der op til angrebet arbejdede indædt på at lokalisere bin Ladens skjulested i byen Abbottabad.

Det eneste, amerikanerne manglede, var et bevis på, at Osama bin Laden befandt sig netop der. Derfor fik de lægen til at lancere et vaccineprogram med det formål at få dna fra bin Laden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Barack Obama følger missionen fra Det Hvide Hus 1. maj 2011. Foto: Pete Souza
Barack Obama følger missionen fra Det Hvide Hus 1. maj 2011. Foto: Pete Souza
 

Det er endnu uvist, præcis hvor afgørende en rolle Afridi havde i det endelige angreb, hvor amerikanske Navy Seals skød Osama bin Laden i sit hjem.

Han er aldrig fundet skyldig i noget, der er direkte forbundet til angrebet, men han blev dømt for at have givet penge til en oprørsgruppe og fik en straf på 33 års fængsel.

For ti år siden kunne USA's daværende præsident Barack Obama bekræfte, at man havde dræbt bin Laden. Artiklen fortsætter under videoen.

'Den højeste pris'
Amerikanerne har siden protesteret mod fængslingen, og der har i årevis været tale om en fangeudveksling mellem USA og Pakistan. Efter ti år er der endnu ikke lavet nogen aftale.

- Lad os sige det, som det er. Afridi har betalt den højeste pris, sagde Michael Kugelman, der er førende ekspert i forholdet mellem Pakistan og USA og viceadministrerende direktør ved Wilson Center, der er et forskningscenter i Washington.

- Han er blevet en syndebuk, siger eksperten.

Desværre for Afridi ser det ikke længere ud til, at USA har den samme interesse i at få ham løsladt.

- Tilbagetrækningen i Afghanistan, hvilket som konsekvens betyder en degradering af forholdet til Pakistan, antyder, at Afridi ikke vil være så vigtigt et emne, som det tidligere har været tilfældet, siger Kugelman.

Billeder fra før og efter angrebet på Osama Bin Ladens skjulested i Abbottabad. Foto: AP
Billeder fra før og efter angrebet på Osama Bin Ladens skjulested i Abbottabad. Foto: AP