Taliban har de seneste dage stormet frem i Afghanistan i forbindelse med, at NATOs styrker er gået i gang med at trække sig ud af landet, og bevægelsen kunne søndag tage kontrollen med hovedstaden Kabul.
Organisationen, der sad på regeringsmagten i Afghanistan fra 1996 til 2001, har eksekveret sin angrebsstrategi til perfektion, men har også været godt hjulpet på vej af et kollaps i den afghanske hær, mener Jacob Kaarsbo, der frem til 2017 var chef i Forsvarets Efterretningstjeneste med fokus på kontraterror i blandt andet Afghanistan
- Taliban har haft helt klar militær strategi liggende i skuffen, som de har eksekveret til perfektion de seneste tre måneder. Deres kæmpere har kun et mål i hovedet, og det er den ultimative sejr, som de er villige til at dø for.
- På den anden side står regeringsstyrkerne, der i forhold til antal har været overlegne, men har været uden klart mål, retning og strategi. Uanset, om du er mange i udgangspunktet, så er kvalitet, engagement og en klar retning afgørende. Og derfor er korthuset ramlet sammen, siger Jacob Kaarsbo, der i dag er partner i rådgivningsvirksomheden Bischoff Advisory.
Paralleller til Vietnam
- Det bliver i realiteten et nyt Saigon. Denne gang flyver de bare ud fra lufthavnen og ikke fra et tag, siger han videre med henvisning til amerikanernes hastige evakuering fra byen Saigon ved afslutningen på Vietnamkrigen.
Her rykkede nordvietnamesere og Viet Cong hurtigt frem mod hovedstaden i Sydvietnam, og de sidste måtte evakueres med helikopter fra et tag.
Flere brugere på sociale medier har i løbet af det seneste døgn lavet netop denne sammenligning.
- Dette er ikke Saigon. USA er lykkedes med sin mission om at stoppe angreb på USA. Vi er ganske enkelt ikke interesserede i at blive i Afghanistan, siger den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, søndag ifølge CNN.
Udmatter dem
Taliban overtog også relativt hurtigt de vigtige byer Lashkar Gah, Herat og Kandahar, som den afghanske regering ellers havde dedikeret nogle af deres bedste enheder til at forsvare, fortæller den tidligere FE-chef.
- Taliban lægger ofte tyngde i kampene der, hvor de andre er svage. Og der, hvor de andre er stærke, så lader de være med at fare for hurtigt frem. Så omringer de i stedet byerne, afskærer forsyningsruterne og trætter dem, mens de laver små nålestiksoperationer. Det har vi for eksempel set i Lashkar Gah og Kandahar, siger han.
Samtidig har Taliban gået efter at få isoleret og nedkæmpet nogle af de store krigsherrer, der har kontrolleret forskellige områder af landet, men har samarbejdet med den afghanske regering.
- Ismail Khan overgav sig for eksempel i Herat (Afghanistans næststørste by, red.) og overgav sin milits, som vel er en af de stærkeste i Afghanistan overhovedet, til Taliban, siger Jacob Kaarsbo.
Dermed fik Taliban adgang til mange flere mænd og mere krigsmateriel, ligesom frygten for, at Taliban vil vinde krigen har gjort yderligere for, at militsledere rundt omkring har ønsket at være på det vindende hold, og derfor kan have skiftet side.
Al-Qaeda
Talibans følgende magtovertagelse i landet vil også bane vejen for Al-Qaidas tilbagekomst, vurderer den tidligere FE-chef.
- Talibans nummer to i hierarkiet, vice-emiren Haqqani, har igennem alle årene stået i tæt ledtog med Al-Qaeda. Den seneste rapport fra FN's Monitoring Team fra juni måned fastslog, at der var nylige kontakter og relationer mellem Haqqani og Al-Qaeda.
- I indeværende år er der også blevet dræbt navngivne Al-Qaida-folk sammen med talibanere rundt omkring i Afghanistan. Så de er tætte allierede, siger Jacob Kaarsbo, der kalder udviklingen i Afghanistan den største sejr for terrorbevægelsen i 15 år.
De vestlige lande og Danmark er fortsat i gang med at evakuere folk fra Kabul.
