Annonce:
Annonce:

Togskandale: Nu tør de ikke vende hjem

Et tog fyldt med giftige kemikalier blev afsporet og afstedkom en katastrofe i en lille flække i delstaten Ohio. Nu tør indbyggerne ikke vende hjem

Et tog fyldt med giftige kemikalier blev afsporet og afstedkom en katastrofe i en lille flække i delstaten Ohio

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

På grænsen mellem Ohio og Pennsylvania ligger den lille flække East Palestine med knap 5000 indbyggere.

Ingen kender den, men nu er den alligevel blevet omdrejningspunktet i en mystisk og skandaløs sag i USA, og indbyggerne beretter om mystiske symptomer på sygdom, massedød blandt høns samt søer fulde af døde fisk.

Men hvad er der dog sket?

Det hele startede 3. februar, hvor en ulykke på jernbanen endte med, at et godstog blev afsporet i byen. En forfærdelig ulykke, men det skulle vise sig at være markant værre end først antaget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De brændende togvogne har sendt en tung røgsky ind over byen. Foto: Alan Freed/Ritzau Scanpix:
De brændende togvogne har sendt en tung røgsky ind over byen. Foto: Alan Freed/Ritzau Scanpix:

Om bord på toget var en last fyldt med giftige kemikalier med stoffet vinylklorid, der nu lå spredt i en bunke af kaos midt i det lille lokalsamfund.

Annonce:

Myndighederne gik i alarmberedskab og opfordrede alle, der boede en mil (1,6 kilometer red.) eller tættere på ulykken, til at evakuere området omgående.

Det skete, så myndighederne kunne frigive nogle af kemikalierne og brænde dem af. Tre dage senere var meldingen, at alt var fryd og gammen igen i den lille by, og indbyggerne kunne vende sikkert tilbage.

Noget er galt
Men noget var ikke, som det skulle være.

Flere amerikanske medier har talt med indbyggere i byen, der er blevet syge og oplever mærkværdige ting i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Myndighederne har også måttet fjerne døde fisk i den lokale å. Foto: Alan Freed/Ritzau Scanpix
Myndighederne har også måttet fjerne døde fisk i den lokale å. Foto: Alan Freed/Ritzau Scanpix
 

En af dem er 39-årige Jenna Giannios, der nu har hostet i halvanden uge.

- De evakuerede kun området en mil fra ulykken, og det er bare vanvittigt i mine øjne. Jeg er bekymret for langtidseffekterne af det her, siger hun til CBS News.

Et andet lokalt medie har talt Cathey Reese, der bo i den nærliggende by Negley, og hun er også meget bekymret.

- Fortæl mig ikke, at alt er sikkert. Der er noget galt, når fiskene flyder i åen, siger hun til WPXI of Pittsburgh.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: ANGELO MERENDINO/Ritzau Scanpix
Foto: ANGELO MERENDINO/Ritzau Scanpix
 

50 kørte af sporet
Der er hverken meldt om sårede eller døde som følge af den voldsomme hændelse, hvor omkring 50 af 140 vogne på et godstog kørte af sporet.

Selve ulykken skete sent fredag, men i løbet af lørdag fortsatte branden i flere vogne. Der blev også hørt flere eksplosioner.

Ti af de afsporede vogne indeholdt farlige materialer, heriblandt fem med stoffet vinylklorid. Det oplyste Det Nationale Transportsikkerhedsudvalg (NTSB), som ledede den føderale efterforskning.

Toget fra selskabet Norfolk Southern var på vej fra byen Madison i Illinois til Conway i Pennsylvania, da det kørte af sporet i East Palestine.

Containerne med de giftige stoffer er helt brændt ned efter ulykken. Foto: ANGELO MERENDINO/Ritzau Scanpix
Containerne med de giftige stoffer er helt brændt ned efter ulykken. Foto: ANGELO MERENDINO/Ritzau Scanpix
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: