Tornado hærger Tjekkiet: Tre døde og mindst 100 såret

Særligt hårdt ramt er byen Hrušky i den sydøstlige del af landet

Videoerne her viser angiveligt tornadoen ramme Hrušky.

En tornado har torsdag aften hærget igennem et område i Tjekket.

Det skriver det tjekkiske medie Lidovky.

Særligt hårdt ramt er byen Hrušky i den sydøstlige del af landet.

Her fortæller byens borgmester til Lidovky, at halvdelen af byen nærmest er blevet jævnet med jorden.

- Det er kun husmurene, der står tilbage, uden tag og uden vinduer. Kirken har intet tag, og tårnet er væltet, bilerne blev kastet ind i husene. Folk havde intet sted at gennem sig.

Ifølge den største østrigske avis Kronen Zeitung er fem personer døde, mens nyhedsbureauet Reuters melder om tre omkomne.

 Først berettede det, at 100 var blevet såret. Talsperson for det regionale beredskabstjeneste Michaela Bothova estimerer, at mellem 100 og 150 er kommet til skade.

Kronen Zeitung skriver, at de har tallene fra Røde Kors, der hjælper til med redningsarbejdet.

Tornadoen har også ramt byen Hodonín.

Ifølge Tjekkiets indenrigsminister Jan Hamáček har man sendt alle redningsmandskaber i området til byen.

Det skriver han på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Sammen med tornadoen har landet været ramt af kraftige vindstød og stor hagl.

Billedet her er fra landsbyen  Moravska Nova Ves. Foto: Ritzau Scanpix/VACLAV SALEK
Billedet her er fra landsbyen Moravska Nova Ves. Foto: Ritzau Scanpix/VACLAV SALEK