Totalt kaos til Soleimanis begravelse: Flere dræbt

Flere mennesker er ifølge iransk stats-tv blevet dræbt i forbindelse med Qassem Soleimanis begravelse i byen Kerman

Qassem Soleimanis er nu blevet udskudt efter omfattende kaos og mindst 35 dræbte. Video: AP/Reuters. Redigering: Martin Ekelund

Begravelsen af den iranske general Qassem Soleimani har udviklet sig til et kaos i byen Kerman.

32 mennesker er dræbt, mens 190 er sårede.

Det oplyser iransk stats-tv ifølge AP.

Den voldsomme menneskemængde i byen Kerman har betydet, at flere mennesker er blevet trampet ihjel.

Hvad der helt præcist er sket ved begravelsen er fortsat uklart, men der meldes om flere dræbte og sårede.

Dødsfaldene er blevet bekræftet af den ansvarlige for nødsituationer i landet. Han fortæller til mediet Entekhab, at de desværre har mistet et stort antal landsmænd på grund af trængsel i Kerman i forbindelse med Qassem Soleimanis begravelse.

Tusindvis af iranere har tirsdag været samlet i byen for at mindes den magtfulde Soleimani, der blev dræbt i et amerikansk droneangreb fredag.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Drabet har ført til store spændinger mellem Iran og USA.

Iran har tirsdag på ny truet USA med et kraftigt modsvar på drabet.

Lederen af landets sikkerhedsråd, Ali Shamkhani, siger således, at man overvejer 13 forskellige hævnaktioner over for USA.

Selv det mildeste af de 13 scenarier vil være et "historisk mareridt" for USA, lyder det fra den indflydelsesrige leder.

- Selv hvis vi når til enighed om det mildeste scenarie, så vil en udførelse af det være et historisk mareridt for amerikanerne, siger Ali Shamkhani til det iranske nyhedsbureau Fars, skriver Bloomberg.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som fredag i sidste uge blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak. USA stod bag droneangrebet.

Byen Kerman ligger i den centrale del af Iran og er den dræbte militærleder Qassem Soleimanis hjemby.

Der har været voldsomme uroligheder i Irak og Iran siden general Qassem Soleimani blev dræbt af USA i fredags. Få et overblik over situationen. Video: Henrik Houlberg

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere