Tragisk udvikling efter naturkatastrofe

Myndighederne i Indonesien har fået bekræftet mindst 1234 døde efter jordskælv og en tsunami nær øen Sulawesi, skriver nyhedsbureauet AFP

Mandag var 844 fundet dræbt. Tirsdagens tal er dermed en opjustering på næsten 400 dødsofre (Video: TV ONE, METRO TV)

Mindst 1234 mistede livet, da to jordskælv og en tsunami ramte nær øen Sulawesi i Indonesien fredag. Det oplyser landets katastrofemyndigheder tirsdag ifølge flere nyhedsbureauer herunder AFP.

- Her klokken 13 (Indonesisk tid, red.) er der 1234 døde, siger talsmand Sutopo Purwo Nugroho ifølge AFP.

Dermed fortsætter redningsfolk på øen med at finde dødsofre, i takt med at det bliver muligt at komme frem til forskellige steder på øen.

Øen blev ramt af to jordskælv og herefter en tsunami, der byggede sig op i bugten ind mod øens hovedby, Palu. Her kunne redningsfolk finde flere hundrede døde de første dage efter katastrofen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Men øens infrastruktur har lidt voldsomt under de to jordskælv og tsunamien. Det har ikke været muligt at komme frem til mange steder på øen. 

Nødhjælpsorganisationer har derfor frygtet, at dødstallet vil fortsætte med at stige i takt med, at redningsfolk kommer ud af Palu og ud til øens mere fjerne egne.

Mandag var 844 fundet dræbt. Tirsdagens tal er dermed en opjustering på næsten 400 dødsofre.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Advarsel: Voldsomme billeder. Her skyller tsunamien ind over stranden i Palu og efterlader ødelæggelse og panik (Video: AP)

1 af 4 Foto: AP
2 af 4 Foto: AP
3 af 4 
4 af 4 Foto: AP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere