Tre dræbt i jordskælv i Japan

En stribe af jordskælv har ramt i Japan. Mennesker er fanget i sammenstyrtede bygninger

Foto: AP
Foto: AP

Et jordskælv, der er målt til 6,2 på richterskalaen, efterfulgt af mindre efterskælv, har indtil videre kostet tre mennesker livet og ødelagt mindst 19 huse i det sydlige Japan.

Det oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP.

Indtil videre er der meldinger om 45 tilskadekomne, heraf fem alvorligt, mens mindst fem mennesker er fanget under de ødelagte bygninger.

Ødelæggelserne og personskaderne kan dog godt vise sig at være mere alvorlige.

- På grund af nattemørket er omfanget af skaderne stadig uklart, siger Yoshihide Suga, der er cheftalsmand for den japanske regering.

Foto: AP
Foto: AP
 

Adskillige brande brød ud i byen Mashiki som følge af jordskælvene.

- Der lød et brag, og hele huset rystede voldsomt til siden, siger Takahiko Morita, en indbygger i Mashiki, til japanske NHK.

Japan Meteorologiske Instituts afdeling for jordskælv advarer om, at der kan komme flere efterskælv i løbet af den næste uges tid.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere