Tre personer omkommet under britisk storm

En storm fortsætter med at hærge Storbritannien, hvor lastbiler sidder fast i sneen, og folk mangler strøm

Stormen Arwen har medført store ødelæggelser på tværs af Storbritannien. Her er beboere i Birkenhead i det nordvestlige England i færd med at rydde væltede træer væk fra vejen lørdag. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Stormen Arwen har medført store ødelæggelser på tværs af Storbritannien. Her er beboere i Birkenhead i det nordvestlige England i færd med at rydde væltede træer væk fra vejen lørdag. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

I Storbritannien har stormet Arwen nu kostet tre mennesker livet.

Senest er der tale om en 35-årig mand, som blev dræbt, da hans firehjulstrækker blev ramt af et træ i Aberdeenshire i det østlige Skotland fredag.

Samme dag mistede en skoleleder livet, da et træ væltede ned over hans bil i Antrim i det nordøstlige Nordirland. Derudover blev en anden mand dræbt, da han blev ramt af et faldende træ i Cumbria i det nordvestlige England.

Det oplyser myndighederne lørdag aften ifølge BBC.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
 

I Aberdeenshire blev en patruljevogn mast af et væltet træ, mens betjente var ude at besigtige ulykkesstedet, hvor den 35-årige mand var blevet dræbt.

I Northumberland i det nordøstlige England nåede vindstødene op på 157 kilometer i timen eller 43 meter i sekundet.

Vindstød af den styrke kan medføre voldsomme ødelæggelser.

Foot: @rosslargue1 via Reuters/Ritzau Scanpix
Foot: @rosslargue1 via Reuters/Ritzau Scanpix
 

På motorvejen M62 sad omkring 120 lastbiler fast i sneen, og i Skotland mistede flere end 100.000 indbyggere strømmen, skriver BBC.

Met Office, der er den britiske vejrtjeneste, udstedte fredag et sjældent rødt vejrvarsel på tværs af Skotlands østkyst og det nordøstlige England.

Met Office beskriver ifølge nyhedsbureauet dpa vindstødene som 'ødelæggende'. Ifølge vejrtjenesten har uvejret påvirket 'en stor del af Storbritannien'.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
 

I Orlock Head i County Down nåede vindstødene op på 140 kilometer i timen. I Inverbervie på den nordøstlige kyst af Skotland var der vindstød på 125 kilometer i timen, mens Aberporth i Wales oplevede vindhastigheder på 123 kilometer i timen.

I de værst ramte områder af Skotland er veje blevet lukket af nedfaldne murbrokker, mens togtrafikken nord for Newcastle fredag blev indstillet som følge af kraftig vind, regn og sne.

Ifølge BBC var passagerer fanget om bord på et tog i Aberdeenshire i 17 timer på grund af uvejret.

Met Office advarer om, at det nordøstlige og nordvestlige England, Yorkshire, West Midlands og East Midlands vil opleve særdeles koldt vejr indtil mandag.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.