Tre skolepiger forsvundet: Politiet frygter rejse til IS

Tre britiske skolepiger har været forsvundet i fire dage. Nu frygter engelsk politi, at de er rejst til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat

Her er de tre piger fanget foran lufthavnen i London (Foto: SNWS)
Her er de tre piger fanget foran lufthavnen i London (Foto: SNWS)

Politiet i London har brug for hjælp.

Siden tirsdag har tre engelske skolepiger været forsvundet, og nu frygter myndighederne, at de er rejse til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat.

Det skriver den engelske avis The Telegraph.

Baggrunden for frygten er en række overvågningsbilleder, der viser, at de tre piger har boardet et fly til Tyrkiet. Et sted, der er kendt som at fungere som transit til at rejse til Syrien.

Leder af antiterror-korpset i Scotland Yard Richard Walton beskriver de tre piger, som helt normale engelske skolepiger, der tilmed scorer topkarakterer. Alligevel frygter han det værste.

- Hvis vi er i stand til at lokalisere pigerne, mens de er i Tyrkiet, så er der en chance for, at vi kan få dem hjem til deres familier, siger Richard Walton til The Telegraph.

Løj for familien
De tre piger er den 15-årige Shamima Begum, 16-årige Kadiza Sultana og en tredje 15-årig piger, hvis navn ikke er blevet offentliggjort af hensyn til familien.

Artiklen fortsætter under billedet

Kadiza Sultana er en af de tre savnede piger (Foto: SWNS)
Kadiza Sultana er en af de tre savnede piger (Foto: SWNS)
 

Ifølge Scotland Yard forlod de deres hjem tirsdag morgen klokken otte. Her fortalte de til familien, at de ville være væk hele dagen, men i stedet rejste de sammen til London Gatwick Airport. Her steg de ombord på et fly fra Turkish Airlens, der landede i Istanbul 12.40 lokal tiden.

Siden da har ingen set de tre piger.

- Vi er ekstremt bekymrede for sikkerheden for de her unge piger. Derfor vil vi opfordre alle, der ligger inde med information, til at komme frem med den og tale med politiet.

Artiklen fortsætter under billedet

Også Shamima Begum er bland de savnede (Foto: SWNS)
Også Shamima Begum er bland de savnede (Foto: SWNS)
 

- Vi forsøger at eftersøge dem via tyrkiske medier og de sociale medier, og håber dermed, at Shamima, Kadiza og deres veninde hører vores besked, siger Richard Walton til The Telegraphn

De tre piger er ikke de første britiske statsborgere, der har forladt Storbritannien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Sidste år forlod tvillingesøstrene Zahra og Salma Halane Manchester for at rejse til Syrien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere