Trump: Jeg tror ikke, de er parate til at forhandle

Nordkorea tester nye missiler, og det vækker bekymring i regionen

USA's præsident, Donald Trump, er ikke begejstret for Nordkoreas testaffyring af missiler. Foto: AFP
USA's præsident, Donald Trump, er ikke begejstret for Nordkoreas testaffyring af missiler. Foto: AFP

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har personligt overværet affyringen af kortdistancemissiler under en militærøvelse torsdag.

Det oplyser det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, der har udsendt billeder af den nordkoreanske leder under affyringen nær Kusong.

Sydkorea kaldte øvelsen for 'stærkt bekymrende', og USA's præsident, Donald Trump, var heller ikke begejstret.

- Det var mindre missiler. Kortrækkende missiler. Ingen er glade for det, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværer en militærøvelse. Foto: KCNA via REUTERS
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværer en militærøvelse. Foto: KCNA via REUTERS

Et missil affyres under en øvelse. Foto: KCNA via REUTERS
Et missil affyres under en øvelse. Foto: KCNA via REUTERS
 

Trump og Kim Jong-un holdt i februar deres andet topmøde, men samtalerne i Hanoi, Vietnam, endte uden håndgribelige resultater i forhold til Nordkoreas omstridte atomprogram.

- Forholdet fortsætter. Men vi må se, hvad der sker. Jeg ved, at de ønsker at forhandle, de taler om forhandlinger. Men jeg tror ikke, at de er parate til at forhandle, sagde Trump torsdag om nordkoreanerne.

Vender diplomatiet ryggen
Både Sydkorea og USA har hævdet, at Nordkorea afholdt en øvelse med kortrækkende missiler.

Ingen af de to lande har endnu kommenteret den seneste oplysning fra Nordkorea, om at øvelsen omfattede et langdistancevåben.

Iagttagere har ifølge nyhedsbureauet Associated Press sagt, at hvis Nordkorea begynder at affyre langtrækkende missiler, kan det være et tegn på, at landet er ved at vende diplomatiet ryggen.

Militærøvelsen inkluderede flere forskellige våbentyper. Foto: KCNA via REUTERS
Militærøvelsen inkluderede flere forskellige våbentyper. Foto: KCNA via REUTERS
 

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, mener, at torsdagens prøveaffyring muligvis er udtryk for frustration over forløbet af topmødet mellem Trump og Kim Jong-un.

- Det lader til, at Nordkorea er meget utilfreds med, at Hanoi-topmødet endte uden en aftale, siger han.

Sydkorea oplyser, at de to kortdistancemissiler begge endte i havet efter at have fløjet henholdsvis 420 og 270 kilometer i østlig retning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere