Trump om Nordkoreas nye missil-affyring: Har den fyr ikke andet at bruge sit liv på

Militæret i Sydkorea har observeret testaffyring af ballistisk missil fra Nordkorea ud over Det Japanske Hav

Nordkorea har angiveligt foretaget endnu en prøveaffyring af et missil.

Det oplyser militæret i Sydkorea natten til tirsdag dansk tid, rapporterer flere nyhedsbureauer.

Affyringer fik naturligvis omgående præsident Donald Trump til tasterne. Han fyrede følgende bemærkning af på sit foretrukne medie:

- Har denne fyr ikke noget bedre at bruge sit liv på?  Og fortsætter i en ny melding: Det er svært at forestille sig, at Sydkorea og Japan vil finde sig i dette meget længere. Måske Kina vil lægge et hårdt pres på Nordkorea for at få sluttet dette nonsens een gang for alle.

twitter

Præsident Trump har angiveligt allerede advaret Kina om, at USA agter at handle på egen hånd, hvis kineserne ikke begynder at agere for at få bremset den eskalerende konflikt.

Sikkerhedsråd hasteindkaldt
Luftbasen, hvorfra missilet blev sendt afsted, ligger cirka 100 kilometer nordvest for hovedstaden, Pyongyang.

Østhavet kendes også som Det Japanske Hav.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har hasteindkaldt regeringens sikkerhedsråd. På mødet ventes landets militære beredskab over for "den seneste provokation" at blive gennemgået, skriver Yonhap.

Missilet holdt sig ifølge den japanske regering i luften cirka 40 minutter. Det kan være styrtet ned i landets såkaldt eksklusive økonomiske zone (EØZ), oplyser regeringen.

Tager til
EØZ er en havzone, som giver et land visse rettigheder op til 200 sømil fra fastlandet. For eksempel med hensyn til at lede efter olie og gas.

Zonen må ikke forveksles med de maritime grænser, som alle kystnationer også har. Denne grænse går op til 12 sømil (22 kilometer, red.) ud fra kysten.

I august sidste år affyrede Nordkorea for første gang et missil direkte ind i Japans EØZ.

Nordkorea har ikke bekræftet oplysningerne, men det isolerede land foretager trods internationale protester jævnligt prøveaffyringer.

I løbet af det seneste år er antallet af missiltest taget til.

Det sker i et forsøg på at udvikle et missil, der kan nå det amerikanske fastland. Det kontinentale USA ligger omkring 9000 kilometer fra Nordkorea.

Interkontinentale ballistiske missiler har en rækkevidde på minimum 5500 kilometer. Dog er nogle designet til at kunne flyve 10.000 kilometer eller længere

For knap to uger siden gennemførte Nordkorea ifølge amerikanske embedsmænd endnu en test af en raketmotor, der muligvis kan anvendes til et sådant interkontinentalt missil.

Nordkorea optrapper

Sådan blev Nordkorea verdens niende atommagt

Historien om Otto Warmbier: Sådan endte han som Nordkoreas fange

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.