TV: Islamisk Stat fordrevet fra Kobani

Kurdiske styrker i Syrien har næsten vundet fuld kontrol over grænsebyen Kobani, ifølge kurdiske myndigheder

Et flag tilhørende den kurdiske militia, kendt som People's Protection Units, bliver her rejst på bjergtoppen i Kobani, hvor IS' flag plejede at blafre. (Foto: AP)

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat er næsten blevet smidt ud af den syriske grænseby Kobani, lyder det fra de kurdiske myndigheder mandag. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er med støtte fra amerikansk-ledede luftangreb, at de kurdiske styrker nu stort set har kontrol over Kobani, og sejren har en stor symbolsk betydning for konflikten i Syrien, mener den danske militærekspert Johannes Nordby.

- Det har en stor symbolsk værdi for kampen, men det har ikke den helt store strategiske betydning, siger Johannes Nordby til Ekstra Bladet.

Ifølge den ledende embedsmand i Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, Idriss Nassan, foregår der nu kun nogle enkelte kampe på de østlige kanter af byen nær Tyrkiet.

- Islamisk Stat er på randen af nederlag, siger Idriss Nassan til AP.

- Deres forsvar er brudt sammen, og deres krigere er flygtet, siger han videre.

Byen har tidligere været tæt på at falde til militante fra Islamisk Stat og blev hurtigt en central del af det amerikansk ledede luftangreb i Syrien. Udenrigsminister John Kerry udtalte i den forbindelse, at det ville være 'moralsk meget svært' ikke at hjælpe Kobani.

Omkring 200.000 indbyggere er flygtet fra Kobani over grænsen til Tyrkiet.

1 af 2 Luftangreb i november (Foto: AP)
2 af 2 På den tyrkiske side af grænsen følger en kurdisk kvinde koalitionens angreb på Islamisk Stat omkring Kobani (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere