TV: Militante kaster granater i pakistansk moské og dræber 19

Angreb på shiitisk moské i Peshawar sker to uger efter den blodigste sekteriske hændelse i landet i to år.

En shiitisk moské i Pakistan er fredag blevet angrebet af militante, som har dræbt mindst 19 personer, oplyser politiet.

De foreløbige meldinger lyder på, at omkring 60 personer er såret.

Ifølge lokale myndigheder kastede militante granater mod moskéen i Peshawar, hvorpå de stormede den.

Angrebet sker, to uger efter at 61 mennesker blev dræbt i en anden shiitisk moské i den sydlige del af landet - den blodigste enkelthændelse i den sekteriske konflikt i to år.

En læge, Mumtaz Khan, i Peshawar bekræfter efter episoden fredag, at mindst 10 personer er dræbt, og 63 er såret.

Taliban i Pakistan har taget skylden for angrebet.

Et vidne, Shahid Hussain, fortæller, at de bedende netop var færdige med deres bøn, da fem eller seks mænd i militæruniformer brød ind i moskéen og begyndte at skyde.

- Vi forstod ikke, hvad der skete. Den ene af mændene sprængte sig selv i luften, og der var røg og støv overalt, siger Shahid Hussain.

Tv-optagelser fra stedet viser folk, som flygter fra moskéen, nogle med sårede på skuldrene.

- Der lød en kæmpe eksplosion. Jeg ser mange sårede foran mig, siger et andet vidne, Muhammad Raza.

Pakistan har oplevet stigende sekterisk vold de senere år, hovedsageligt begået af fundamentalistiske sunnimuslimer, som angriber det shiitiske mindretal, der udgør 20 procent af befolkningen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time