Tyfon dræber mindst otte i Kina

Mindst otte personer meldes dræbt og flere fiskere er forsvundet, efter tyfonen Mujigae søndag ramte Kina

Se video af den voldsomme tyfon. (Video: AP)

Se den voldsomme tyfon herover artiklen

Søndag blev den kinesiske Guangdong-provins ramt af tyfonen Mujigae, og mandag bevægede den voldsomme storm sig videre til Guangxi-provinsen.

Mindst otte personer er ifølge AP omkommet som konsekvens af det voldsomme uvejr, og flere fiskere er meldt savnet.

Den voldsomme regn skaber store problemer i South Carolina (Foto: AP) Krig & katastrofer - 5. okt. 2015 - kl. 06:57 Voldsomme oversvømmelser i USA: 'Værste nedbør i 1000 år'

I omegnen af 200.000 personer er blevet evakueret fra området.

12.700 skibe er blevet beordret i land af myndighederne, og det samme er 35.400 personer, der arbejder på havet.

Tornadoer
Tyfonen har skabt mange kraftfulde tornadoer i det sydlige Kina, og myndighederne oplyser, at en person blev dræbt, efter en tornado ramte vedkommendes bil.

Mere end 500 turister er blevet evakueret fra øen Fangji, som er blevet ramt af de kraftige vinde.

Biler gik i stå, og motorcykler væltede i vandmasserne, fortæller dansker, der var i området (Foto: Thomas Adler Andersen). Krig & katastrofer - 4. okt. 2015 - kl. 08:28 Dansker fanget i vandmasser: Folk turde ikke flytte sig

- Vinden er meget voldsom på øen, og det regner kraftigt, oplyser en hotelejer ifølge AP.

- De lokale er stadig på øen, men turisterne er blevet evakueret, siger han.

Tidlige lørdag ramte tyfonen det nordlige Filippinerne. Her meldes der ifølge AP om to dræbte.

Weekenden har budt på voldsomt vejr verden rundt.

Lørdag aften blev Frankrig ramt af voldsomme oversvømmelser, og i den amerikanske delstat South Carolina har præsident Obama erklæret undtagelsestilstand på grund af massive oversvømmelser.

Krig & katastrofer - 4. okt. 2015 - kl. 10:28 Ekstra-fly til strandede danskere i Nice

Her ses de voldsomme oversvømmelser i South Carolina. (Video: AP)