Tyrkiet er klar til at tage imod flere flygtninge onsdag

De tyrkiske myndigheder er parate til at tage imod yderligere 200 migranter fra Grækenland onsdag, lyder det

Tyrkiet erklærer sig tirsdag parat til at tage imod yderligere 200 flygtninge og migranter fra græske øer onsdag. Det oplyser en tyrkisk regeringskilde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mandag blev 200 migranter og flygtninge sejlet retur på i alt tre færger fra de græske øer Lesbos og Chios til den tyrkiske havneby Dikili.

EU indgik i marts en aftale med Tyrkiet om, at afviste asylansøgere samt flygtninge og migranter, der ikke søger asyl i Grækenland, skal sendes retur fra Grækenland til Tyrkiet.

For hver syrisk flygtning, der sendes tilbage over havet, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genbosætte vedkommende i EU. De mennesker, der allerede har været i Grækenland og er blevet sendt retur til Tyrkiet, kommer bagest i køen.

EU-ledere håber, at aftalen med Tyrkiet vil afskrække flygtninge fra at tage den farefulde færd over Det Ægæiske Hav, som har kostet 366 flygtninge og migranter livet alene i år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere