Tyrkiet i enormt angreb

Konflikten mellem den tyrkiske regering og PKK ser ikke ud til at have nogen ende. Natten til mandag udførte Tyrkiet en lang række luftangreb

Den tyrkiske forsvarsminister Halusi Akar (i midten) følger operationen tæt. Foto: Ritzau Scanpx/AA/ABACA
Den tyrkiske forsvarsminister Halusi Akar (i midten) følger operationen tæt. Foto: Ritzau Scanpx/AA/ABACA

Tyrkiske tropper iværksætte natten til mandag et storstilet luftangreb mod PKK-baser i det nordlige Irak.

Det skriver flere internationale medier heriblandt The New York Times og Al Jazeera samt nyhedsbureauet Reuters.

'Claw Eagle-operationen er begyndt. Vores fly får grotterne til at vælte ned over terroristernes hoveder,' skriver det tyrkiske forsvarsministerium på Twitter.

PKK betegnes som et kurdisk militant gruppe, der i internationale sammenhæng omtales som en terrororganisation. Forkortelsen står for 'Det kurdiske arbejderparti'.

Siden 1984 har Tyrkiet og PKK været i konflik. En konflikt, der i skrivende stund har kostet mere end 40.000 menneskeliv.

'PKK og andre terrorister truer sikkerheden for vores folk og grænse med angreb, der bliver flere hver eneste dag i vores områder og baser,' skriver det tyrkiske forsvarsministerium videre.

Det tyrkiske angreb kommer i kølvandet på flere angreb på tyrkiske baser udført af PKK's militære enheder. Det tyrkiske modsvar har fundet sted ved PKK's højborg i Qandil i Irak såvel som i områderne Sinjar, Zap, Avasin-Basyan og Hakurk.

Antallet af dræbte i nattens angreb er endnu ikke offentliggjort.