Tyrkiske myndigheder har tilbageholdt søsteren til den tidligere leder af Islamisk Stat Abu Bakr al-Baghdadi.
Det oplyser en tyrkisk topembedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Baghdadi blev dræbt under et amerikanske angreb i det nordøstlige Syrien sidste lørdag.
Diktator stor-roser Trump: Bedste præsident nogensinde
Baghdadis søster blev tilbageholdt mandag i byen Azaz, der ligger i det nordlige Syrien nær grænsen til Tyrkiet.
Hun var på det tidspunkt i selskab med sin mand og svigerdatter, der begge også er blevet tilbageholdt.
Desuden var søsteren ledsaget af fem børn.
- Rasmiya Awad er blevet tilbageholdt under en razzia mod en container i nærheden af Azaz, siger den tyrkiske embedsmand ifølge Reuters.
IS: Vores ledere er dræbt - her er afløseren
- Vi håber at indsamle store mængder efterretninger fra Baghdadis søster, om hvordan Islamisk Stat opererede, tilføjer han.
Det er ifølge Reuters sparsomt med oplysninger om den 65-årige Rasmiya Awad.
Baghdadi tog livet af sig selv, da amerikanske specialstyrker i en aktion i sidste måned slog til mod hans skjulested i Syrien.
Baghdadi flygtede sammen med tre af sine børn ind i en tunnel, hvorfra der ikke var en udgang. Trængt op i et hjørne valgte han at detonere en selvmordsvest.
Torsdag i sidste uge bekræftede Islamisk Stat i en lydoptagelse, som blev lagt ud på internettet, at bevægelsens topfigur var død.
Frigiver video: Her bliver IS-lederen angrebet
Samtidig svor Islamisk Stat, at det vil tage revanche over for USA.
Islamisk Stat har udpeget en afløser for Abu Bakr al-Baghdadi.
Den nye leder hedder Abu Ibrahim al-Hashemi al-Quraishi. En amerikansk embedsmand fortalte i sidste uge, at Washington er ved at undersøge hans baggrund og hvorfra han kommer.
Trump vækker opsigt med redigeret billede: Erstatter krigshelt med hund