Tyskland: To dræbt af skud under forelæsning på universitet

Flere er sårede efter en person åbnede ild tæt på universitetet. To meldes dræbt

Følg Krig & katastrofer

En stor politiaktion udspillede sig mandag eftermiddag i den tyske by Heidelberg, hvor en enlig gerningsmand affyrede et våben i et auditorium i byens universitet. Det skriver flere tyske medier.

To personer har mistet livet efter episoden, oplyser Thomas Strobl, der er indenrigsminister i delstaten Baden-Württemberg.

Både tyske Bild og Rhein-Neckar-Zeitung skriver, at en af de dræbte er en ung kvinde, som om eftermiddagen døde af sine kvæstelser. Dog er det ikke blevet officielt bekræftet endnu.

Tidligere mandag lød meldingen, at fire personer var blevet såret efter angrebet, og at én af dem var i kritisk tilstand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Meldingen fra det tyske politi er, at gerningsmanden handlede alene. Foto: R.Priebe/Ritzau Scanpix
Meldingen fra det tyske politi er, at gerningsmanden handlede alene. Foto: R.Priebe/Ritzau Scanpix

Ifølge det lokale politi er der tale om en enkelt gerningsmand på 18 år, der har affyret skud med en riffel. Gerningsmanden selv er afgået ved døden, efter han angiveligt vendte riflen mod sig selv.

Det lokale politi skriver på Twitter, at både politi og redningsmandskab er talstærkt til stede i området.

Artiklen fortsætter under tweetet...

 

Var selv elev
Ifølge det tyske nyhedsagentur, dpa, var gerningsmanden selv elev på universitetet, hvor han studerede biologi.

Derudover skulle gerningsmanden angiveligt have medbragt flere skydevåben til universitetet.

Ifølge efterforskere var der hverken politiske eller religiøse motiver bag angrebet. Indtil videre er der ingen meldinger om, hvorfor gerningsmanden åbnede ild.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet havde en helikopter over Neuenheimer Feld, som er et område ved universitetet. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Politiet havde en helikopter over Neuenheimer Feld, som er et område ved universitetet. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
 

Relativt sjældent
Det er ikke så tit, at der sker skoleskyderier i Tyskland. Landet har en af de strengeste våbenlovgivninger i EU.

I 2002 skød og dræbte en 19-årig tidligere studerende hele 16 mennesker på en skole i Erfurt, som ligger i det centrale Tyskland.

I 2009 skød og dræbte en tidligere elev ni elever, tre lærere og tre tilfældigt forbipasserende i en skole i Winnenden, som ligger i den sydvestlige delstat Baden-Württemberg, hvor byen Heidelberg, der var lokation for dagens skyderi, også ligger.

Begge angribere skød efterfølgende sig selv.

Under episoden var politi og redningsmandskab talstærkt til stede. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Under episoden var politi og redningsmandskab talstærkt til stede. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+