Ufatteligt: Gigantisk sort hul opdaget

Et nyopdaget sort hul vejer 40 milliarder gange mere end Solen

Sorte huller kan være ret store. Det ved de fleste. Men der er en helt særlig klasse for de sorte huller, som bare er gigantiske.

Forskere har med et nyt studie målt et sort hul, som ser ud til at have en masse svarende til 40 milliarder af vores egen stjerne, Solen. Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk

Studiet er indsendt til publicering i et videnskabeligt tidsskrift, men afventer at blive bedømt af andre forskere.

Det enorme sorte hul er et af de største, mennesket har observeret, og befinder sig i midten af galaksen kaldet Holmberg 15A. Denne galakse er omkring 700 millioner lysår væk fra Jorden.

Læs mere på Videnskab.dk: Første billede af et sort hul nogensinde: 'Ligner en ring af ild'

Galaksen Holmberg 15A er selv i midten af en stor klynge af andre galakser, som hedder Abell 85. 

Tidligere har forskere undersøgt dynamikkerne i galaksen Holmberg 15A og i klyngen af galakser omkring. Her undersøgte man indirekte det store sorte hul.

Dette nye studie er første gang, forskere har udført såkaldte direkte målinger. Det har man gjort ved at undersøge de stjerner, der kredser om det sorte hul. 

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad sker der, hvis man affyrer en pistol i rummet?

Ifølge dem er det sorte hul det største af sin slags, man indtil videre har fundet ved hjælp af disse direkte målinger. 

Selvom det lyder ufatteligt stort, er det faktisk ikke det vildeste, man indtil nu har fundet.

Det suverænt største sorte hul, man kender til, kaldes TON 618.

Dette har forskere undersøgt - godt nok med indirekte målinger, som kan være mindre præcise - til at kunne rumme hele 66 milliarder gange Solens masse. 

Forskerne vil nu bruge flere komplekse målinger og detaljerede modeller for at finde ud af, hvordan det nyopdagede sorte hul er opstået.

Andre artikler på Videnskab.dk

Læs om rumfartens tre største udfordringer i dag

Teknologisk gennembrud: Helt ny type flyvemaskine letter for første gang

Det er svært at ’gøre det’ i rummet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere