Uhyggeligt sammentræf: Trussel skrevet på nedstyrtet fly

'Vi får dette fly til at styrte ned'

Videoen af de første vragrester, der er fundet fra flyet, blev offentliggjort lørdag. (Video: AP)

Flyet fra EgyptAir, der torsdag styrtede ned i Middelhavet, har før været mål for politiske ekstremister, der ifølge New York Times, skulle have skrevet 'Vi får dette fly til at styrte ned' på siden af flyet.

EgyptAirs sikkerhedspersonale fortæller, at graffitien blev malet på flyet for to år siden af lufthavnspersonale i Cairo Lufthavn.

Her er flyet filmet i Bruxelles i september 2015. (Video: AP).

Ifølge New York Times, skulle graffitien være politisk motiveret, fordi der på det tidspunkt var store politiske spændinger i Egypten, efter den tidligere general Sisi, overtog magten.

De var ombord på det nedstyrtede Egyptair-fly

Siden da har EgyptAir højnet sikkerheden i deres fly, i takt med at de politiske spændinger er taget til i landet, blandt andet ved at have ubevæbnet sikkerhedspersonale om bord.

Tre af disse sikkerhedsvagter døde i flystyrtet.

Egyptens luftfartsminister har tidligere meldt ud, at det mest sandsynlige er, at et terrorangreb er skyld i styrtet, men det er stadig uklart, præcist hvad der fik flyet til at styrte i havet.

Den danske ekspert Paul Hulme Harrison, mener ikke, at styrtet skyldtes en bombe.

Læs, hvad han mener om styrtet her