Annonce:
Annonce:

Ukraine lukker reaktor på a-værk efter russisk granatangreb

FN's atominspektører på vej mod omstridt atomkraftværk. Sabotører forsøger at erobre det ifølge russisk medie

Det daglige nyhedsoverblik over krigen i Ukraine i lyd og billeder

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

En af to aktive reaktorer på det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja, der ligger i et område, som kontrolleres af russiske styrker, er taget ud af drift.

Det oplyser det ukrainske energiselskab Energoatom.

Samtidig forsøger atominspektører fra FN torsdag at nå frem til værket. Her frygter man en atomkatastrofe, hvis det bliver ødelagt.

- Som en følge af ny morterbeskydning fra russiske styrker mod Zaporizjzjas atomkraftværk, så er en nødprocedure aktiveret, og den femte reaktor, der har været i drift, er blevet lukket ned, lyder det fra Energoatom.

Værket har seks reaktorer, men kun to har været i drift.

Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at ukrainske sabotagegrupper har forsøgt et erobre atomanlægget. De blev landsat 2,5 kilometer fra atomkraftværket og rykkede hurtigt frem.

- De blev for størstedelen elimineret, lyder det i rapporten fra Tass.

Annonce:

Kort forinden oplyste den ukrainske leder i regionen, Oleksandr Starukh, at de russiske styrker beskyder den rute, som atominspektører fra FN skal benytte for at nå frem til det belejrede atomkraftværk.

Atominspektørerne fra IAEA var torsdag på vej til det omstridte atomkraftværk. De to parter i krigen beskylder hinanden for at beskyde atomanlægget. IAEA skal bevidne, hvad der sker.

- Russerne sender granater mod den på forhånd aftalte rute for IAEA's mission fra Zaporizjzja (byen red.) til atomkraftværket Zaporizjzja. Det skriver Starukh på det sociale medie Telegram.

Han føjer til, at FN's inspektører derfor ikke kan bevæge sig videre.

Ukraine oplyste tidligere, at Rusland har bombet Enerhodar. Byen ligger nær ved atomkraftværket, skriver AFP.

Ifølge Tass var det fra denne by, at ukrainske sabotører forsøgte at erobre atomkraftværket. Tass citerer en lokal russisk administrator for oplysningen.

IAEA-chef Rafael Grossi, der personligt leder de 14 inspektørers mission i Ukraine, siger, at der har været 'øget militær aktivitet' i området ved Enerhodar.

Annonce:

Men han holder fast i sin plan om at besøge værket og dets personale.

- Vi stopper ikke, siger han.

De skal undersøge skader og se om teknikken og sikkerheden fortsat er i orden på atomkraftværket. Det ligger en længere køretur fra byen Zaporizjzja. Kraftværket blev i marts overtaget af russiske styrker. Men det drives stadig af ukrainske ansatte.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: