Annonce:
Annonce:

Ukrainsk atomkraftværk vækker bekymring: 'Vi skal handle nu'

De russiske styrker er begyndt at evakuere civile fra byen Enerhodar nær atomkraftværket Zaporizjzja. Det giver anledning til bekymring hos chefen for det Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)

Billede taget i slutningen af marts, da en gruppe af IAEA's eksperter ankom til kraftværket. Foto: Alexander Ermochenko/Ritzau Scanpix
Billede taget i slutningen af marts, da en gruppe af IAEA's eksperter ankom til kraftværket. Foto: Alexander Ermochenko/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Kombinationen af en mulig ukrainsk modoffensiv dette forår og russiske evakueringsordrer ved frontlinjen skaber bekymring for situationen omkring Ukraines største atomkraftværk, Zaporizjzja.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Russiske styrker har nemlig igangsat en evakuering af civile i de russisk kontrollerede områder ved fronten. Og det gælder nu også folk i byen Enerhodar i nærheden af atomkraftværket.

'Uforudsigelig og potentielt farlig'
Chef for IAEA, Rafael Grossi, udtaler i en pressemeddelelse udsendt lørdag, at situationen omkring Zaporizjzja 'bliver stadig mere uforudsigelig og potentielt farlig'.

'Jeg er ekstremt bekymret for de meget reelle nukleare sikkerhedsrisici, som anlægget står over for. Vi skal handle nu for at forhindre truslen om en alvorlig atomulykke og de dermed forbundne konsekvenser for befolkningen og miljøet,' udtaler han.

Annonce:

IAEA har eksperter udsendt til atomkraftværket, som overvåger situationen nøje, skriver de.

Imens civile i området bliver evakueret, er personalet på atomkraftværket fortsat til stede for at varetage driften. Af pressemeddelelsen fra IAEA fremgår det, at de gør alt, hvad de kan, for at sikre nuklear sikkerhed. Alle anlæggets seks reaktorer er i 'nedlukningstilstand'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et billede fra et overvågningskamera, der viser en flamme ved Zaporizjzja i forbindelse med et angreb i regionen 4. marts. Foto: Ritzau Scanpix/Zaporizhzhya NPP
Et billede fra et overvågningskamera, der viser en flamme ved Zaporizjzja i forbindelse med et angreb i regionen 4. marts. Foto: Ritzau Scanpix/Zaporizhzhya NPP
 

Frygt for atomkatastrofe
Russiske styrker har besat kraftværket siden foråret sidste år. Det ligger i nærheden af frontlinjen, og der er frygt for en atomkatastrofe, hvis det skulle blive ødelagt.

Russerne har tidligere forsøgt at afdramatisere situationen omkring atomkraftværket.

IAEA-chefen Rafael Grossi har tidligere udtrykt alvorlig bekymring for situationen omkring atomkraftværket. Blandt andet i slutningen af marts, hvor situationen omkring værket var kritisk, efter 13 angreb mod Zaporizjzja, der fandt sted 17. marts og tidligere.

Her blev strømforsyningen til atomkraftværket i Zaporizjzja afbrudt, så værket måtte have strøm fra skrøbelige dieselgeneratorer, der i forvejen var under reparation.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: