Ukrainsk officer i hjerteskærende råb om hjælp

Tiden er ved at løbe ud for de soldater og civile, som fortsat gemmer sig på stålværket Azovstal i Mariupol, advarer officeren

Officer på stålværk i Mariupol med desperat opråb.
Følg Krig & katastrofer

Kamphandlingerne i den ukrainske havneby Mariupol har ødelagt byen totalt.

De voldsomme angreb har fået mange civile til at søge tilflugt på stålværket Azovstal. Stålværket er de seneste dage blevet omdrejningspunktet for forhandlinger mellem Rusland og FN's generalsekretær, António Guterres, der tirsdag besøgte Putin i den russiske hovedstad, Moskva.

Efter mødet udsendte FN en meddelelse om, at Putin under mødet 'i princippet' har indgået aftale om, at FN og Røde Kors kan hjælpe med at evakuere civile fra Azovstal. Men sker det ikke snart, vil folk dø, advarer ukrainsk officer.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Nye optagelser frigivet af Azov-bataljonen hævder at vise de forhold, som mange ukrainere lever under, mens de er i beskyttelse på Azovstal-stålværket i Mariupol. Børnene fortæller, at de savner deres familier og bare gerne vil se solen igen efter mange dage på stålværket

Ukrainske børn fortæller her om livet på Azovstal, hvor de har søgt tilflugt fra russiske bomber.

Et spørgsmål om dage
I en hjerteskærende video fra det omringede stålværk lyder det nemlig fra Serhij Volyna, der er officer i Ukraines 36. Marinebrigade, at tiden er ved at løbe ud.

- Vi har kun dage, måske kun timer, tilbage. Folk her vil simpelthen dø. Sårede vil dø. Dem, der er i live nu, vil blive dræbt under kamp, siger han i en video onsdag ifølge norske NRK.

Serhij Volyna er én af lederne af de ukrainske grupper, som er fanget på stålværket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Azovstal-stålværket er et enormt industrikompleks på 11 kvadratkilometer. Det er fyldt med underjordiske tunneler og kældre. Foto: Alexander Ermochenko/Ritzau Scanpix
Azovstal-stålværket er et enormt industrikompleks på 11 kvadratkilometer. Det er fyldt med underjordiske tunneler og kældre. Foto: Alexander Ermochenko/Ritzau Scanpix

Svær opgave
António Guterres er torsdag ankommet til den ukrainske hovedstad, Kiev. FN's generalsekretær har foreslået, at der skal oprettes en 'humanitær kontaktgruppe' for Azovstal bestående af embedsfolk fra Rusland, Ukraine og FN.

Gruppen skal ifølge Guterres 'lede efter muligheden for at åbne sikre korridorer', så soldater og civile kan forlade stålværket. FN håber, at man kan begynde evakueringen fredag.

- Men operationen er svær, fordi der er folk, der opholder sig i en bunker i en meget anspændt situation. Det kræver tillid blandt dem, der får lov til at forlade byen, og tillid til, at det her ikke bliver udnyttet af andre aktører, siger Guterres til NRK.

Rusland erklærede 21. april sejr i Mariupol, selv om der stadig er ukrainske soldater på Azovstal.

Landet har gentagne gange sagt, at det ville åbne humanitære korridorer, så de resterende ukrainere på stålværket kunne forlade det. Hver eneste gang er det dog ikke blevet til andet end snak.

Rusland beskylder Ukraine for, at de humanitære korridorer flere gange har slået fejl. Omvendt siger Ukraine, at Rusland fortsætter med at beskyde folk, når de rent faktisk forsøger at forlade området.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

To danske reportere befandt sig pludselig midt i en kugleregn på østfronten i Ukraine i slutningen af februar. Hør om skyderiet og flugten i andet afsnit af 'Dårligt nyt fra Østfronten' herunder eller i din podcast-app

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+