15 år i arbejdslejr i et af verdens fattigste diktaturer lyder langt fra som lykken for en 21-årig studerende fra USA.
Det er ikke desto mindre straffen for at have begået 'fjendtlige handlinger' mod Nordkorea.
Ifølge nordkoreanske statsmedier rejste studenten, 21-årige Otto Frederick Warmbier, ind i Nordkorea som turist, hvor han på et hotel i hovedstaden Pyongyang stjal en politisk plakat.
Warmbier blev anholdt i begyndelsen af januar på vej ud af landet og har siden været tilbageholdt.
Artiklen fortsætter under billedet...

I tårer tilstod den universitetsstuderende fra University of Virginia i februar for snurrende kameraer sin forbrydelse og bad om nåde.
Den er indtil videre udeblevet, og ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua har Nordkoreas højesteret nu idømt ham 15 års strafarbejde.
USA får ham ikke gratis
- Men betyder det så, at han skal hSydkoreanske spioner: Nordkorea forbereder terrorangreb
ensygne i et frygteligt land i 21 år og dø af tuberkulose i en celle, spørger Danmarks førende Nordkorea-ekspert, institutleder og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) Geir Helgesen, før han selv svarer:
- Nej, han er et forhandlingsobjekt. Og USA får ham ikke ud gratis.
Lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet med speciale i international strafferet Henning Sørensen bekræfter, at udsigten til en gnidningsfri udlevering af fangen til USA er mere end tvivlsom:
- Udgangspunktet er, at når stater skal samarbejde med hinanden om strafferetlige ting, så gør man en høflighedsgerning over for en anden suveræn stat, og det er en politisk vurdering, om man vil eller ikke vil, siger Henning Sørensen.
Artiklen fortsætter under billedet...
I Europa har man lettet processen og lavet traktater og politiske aftaler om at hjælpe hinanden.
- Men med forholdet mellem USA og Nordkorea in mente har landene ikke alverdens interesse i at hjælpe hinanden ret meget. Selv om USA spørger pænt, om de må få ham, kan man være bekymret for, at Nordkoreas ledelse finder det mere attraktivt at have ham siddende i Nordkorea, siger Henning Sørensen.
Ikke tradition for tortur af vestlige fanger
Geir Helgesens vurderer, at USA finder en måde at få sin statsborger ud af Nordkorea på. Og selv om Otto Frederick Warmbier ikke ligefrem er på luksusferie i det asiatiske diktatur, vurderer Nordkorea-eksperten ikke, at han bliver pint, plaget eller tortureret:
- Det er der ikke andre vestlige fanger, der er blevet. Det er ikke deres ambition at plage ham, men bruge ham som bytteobjekt. Han er sikkert blevet placeret i et fængsel, der minder mere om et pensionat, men ikke sammen med andre fanger. Og han bliver ikke behandlet som en normal dissident.
FN's Sikkerhedsråd har for nyligt vedtaget nye sanktioner - herunder en handelsembargo - mod Nordkorea. Desuden gennemførte Sydkorea sammen med USA i begyndelsen af marts en kæmpemæssig militærøvelse ud for Nordkoreas kyst.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det har fået Nordkorea til at true nabolandet med atomangreb mod begge lande.
Den seneste udvikling gør ifølge Geir Helgesen den amerikanske student til et af det pressede diktaturs eneste forhandlingsobjekter:
- Det er ikke muligt for USA at få ham ud uden at give noget for det, fastslår han.
Nordkorea dømmer ung amerikaner til 15 års strafarbejde
Hemmelig mission er krigserklæring
Henning Sørensen afviser ikke, at USA kan forsøge sig med en hemmelig mission, hvor specialstyrker henter Warmbier ud.
- Det er sket stribevis af gange. Et af de berømte eksempler er, da Adolf Eichmann (tysk SS-officer under Anden Verdenskrig og en af arkitekterne bag Holocaust, red.) var flygtet til Argentina, hvor han boede under falsk identitet, og Mossad kidnappede ham. Pludselig var han i Israel, hvor han blev dømt til døden og hængt. FN slog fast, at Israel havde handlet i strid med international ret, men gjorde ikke mere ved det.
Det scenarium afviser Geir Helgesen kategorisk som en mulighed:
- Det er en for stor risiko. USA er ængstelig for at gå i clinch med Nordkorea. Bill Clinton var i 1993 på nippet til at bombe landets atomudviklingsstation, men det talte generaler fra Sydkorea ham fra. Med mindre han var parat til at gå i krig og producere 200.000 ligposer, som efter alt at dømme ville blive det første udfald, siger Helgesen, som føler sig overbevist om, at det gennemmilitariserede diktatur er klar til kamp, hvis det bliver presset tilstrækkeligt.
- Spørgsmålet er så, om de har de missiler og atomvåben, de siger, men det er en del af landets styrke, at ingen reelt ved det og derfor holder sig fra at teste det.
Amerikaner på nordkoreansk tv: Jeg er skyldig
Får dårlig mad
Helgesens bud på Warmbiers kommende tid er, at amerikanerne går i gang med løsladelsesforhandlingerne:
- Man sender som det første en amerikansk præst, forsker eller tredje person til at stå for forhandlingerne. Så bliver man enige om at give Nordkorea eksempelvis noget økonomisk bistand, og så bringer en relativt kendt amerikaner som Bill Clinton ham tilbage under ceremonielle handlinger. Det bliver dog nok ikke Bill Clinton, fordi hans kone er midt i en præsidentvalgkamp.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mens han venter på at slippe ud af Nordkorea, vil Warmbier ifølge Helgesen kunne leve en tålelig tilværelse i sit nordkoreanske fangenskab:
- Han får mad, ikke megen og sikkert heller ikke god mad, men han vil ikke blive pint og plaget.Sydkoreanske spioner: Nordkorea forbereder terrorangreb
Amerikansk studerende anholdt i Nordkorea: 'Han ville ødelægge landet'
Værst for nordkoreanerne
Uden at kende sagens fulde detaljer, vurderer Helgesen i øvrigt, at Warmbier formentlig har forsøgt at stjæle den nordkoreanske propaganda-plakat, og kan ikke forestille sig, at styret har plantet det på ham:
- Det behøver de ikke. Der er så mange skøre vestlige studenter, præster og journalister, der er villige til at risikere et eller andet for sine 'five minutes of fame'. De forandrer ikke verdenshistorien med det, men kan udløse en proces, som selvfølgelig er kedelig at komme i klemme i. Men i virkeligheden er det mest det nordkoreanske folk, der er i klemme, er isoleret og konstant føler sig truet af en fantastisk militær overmagt, som USA er.