Uro i Bangladesh efter dødsdom over islamist

Endnu en leder fra Jamaat-Islami er dømt til døden, og onsdag kastede aktivister brandbomber mod retten

En dødsdom over en kendt islamistleder puster tilsyneladende yderligere til konflikten i Bangladesh, som siden januar har oplevet landsdækkende uro på grund af politiske spændinger mellem regeringen og oppositionen.

En domstol i det fattige land har onsdag dømt vicepræsidenten for landets største islamistiske parti Jamaat-Islami, Abdus Subhan, for drab og tortur.

De hændelser, som Subhan er dømt for, skete for over 40 år siden under uafhængighedskrigen i 1971.

Politiske aktivister kastede efter dommen brandbomber mod retsbygningen i det centrale Dhaka.

Det frygtes, at dommen kan øge spændingerne i Bangladesh, hvor oppositionen forsøger at vælte premierminister Sheikh Hasina.

87 personer har mistet livet siden starten af januar, da landets oppositionsleder, tidligere premierminister Khaleda Zia, krævede en ny afstemning efter sidste års valg.

Oppositionen boykottede valget under påstand om valgsvindel.

Zia opfordrede i januar til landsdækkende blokade af veje, jernbaner og floder, hvilket førte til blodige sammenstød og mange døde.

Den 79-årige islamistleder, Abdus Subhan, blev beordret "hængt i halsen til sin død," af sagens dommer Obaidul Hassan. Han blev fundet skyldig i seks af ni anklager.

Subhan blev blandt andet dømt for at tage aktiv del i drab på hundredvis af uskyldige landsbyboere og hinduer under konflikten i 1971, da det østlige Pakistan blev løsrevet fra styret i Islamabad.

Abdus Subhan er blot den seneste af 17 personer, hovedsageligt fra Jamaat-Islami, som er dømt ved en særlig domstol, som regeringen har nedsat uden international overvågning.

Tidligere er Jamaat-Islamis øverste åndelige leder blevet dømt til døden, hvilket udløste voldsomme opstande landet over med omkring 500 dræbte til følge i 2013.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time