USA: Der er ingen tidsgrænse på indsats i Afghanistan

Jeg sætter ikke tidsgrænser på krig. Krig er et fundamentalt uforudsigeligt fænomen, siger forsvarsminister.

USA har snart været i Afghanistan i 16 år og Danmark og andre Nato-allierede i 15 år. Og det er umuligt at sige, hvor længe det skal blive ved.

Det er budskabet fra USA's forsvarsminister, Jim Mattis, torsdag i Bruxelles efter et forsvarsministermøde i Nato, hvor alliancen igen har lovet at sende flere soldater til Afghanistan.

- Jeg sætter ikke tidsgrænser på krig. Så enkelt er det. Krig er et fundamentalt uforudsigeligt fænomen, siger Jim Mattis.

- Du kan ikke sige, at jeg er blevet træt af det og så tage hjem og undre dig over, hvorfor du bliver ramt igen, siger han.

Jim Mattis mener, at det vigtigste spørgsmål er, hvad prisen vil være for ikke at udkæmpe krigen.

- Og den pris er vi ikke klar til at betale, siger han.

Jim Mattis siger samtidig, at set i bakspejlet "trak vi måske vores tropper for hurtigt ud".

Da Nato havde flest soldater i Afghanistan, var der en kampstyrke på over 100.000 soldater.

I dag træner 13.000 Nato-soldater de afghanske styrker, og Nato er ikke på vej tilbage i egentlige kampoperationer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere