USA: Ikke bekymret for ukrainsk atomkraftværk

Efter meldinger om beskydninger og brand på ukrainsk atomkraftværk, maner USA nu til ro

Følg Krig & katastrofer

Torsdag aften og natten til fredag dansk tid var der flere meldinger om kampe og brand ved Europas største atomkraftværk, som ligger i den ukrainske by Zaporizjzja. Rusland tog efterfølgende kontrollen med byen.

Angrebet på byen vakte forargelse verden over, og Nato fordømte efterfølgende det russiske angreb.

Fra Ukraines side var der meldinger om, at atomkraftværket var i brand, og at russiske styrker havde beskudt kraftværket.

Ikke bekymret
Rusland har siden benægtet beskyldningerne om, at de havde beskudt atomkraftværket, og nu bliver de mødt med en smule opbakning fra deres måske værste rivaler, USA.

Således lyder meldingen i hvert fald fra USA, at man ikke er bekymret over sikkerheden efter det russiske angreb.

Sådan lyder det fra Jill Hruby, der ansvarlig for nukleær sikkerhed i det amerikanske energiministerium, over for CBS News.

Hun siger, at selvom det er 'uheldigt', at Rusland erobrer de ukrainske atomkraftværker, har USA ikke nogen alvorlige bekymringer omkring sikkerheden.

- Vi har ikke set nogen stigninger i strålingen i vores måleudstyr på noget tidspunkt i forbindelse med denne hændelse, siger hun.

Ramte administration
Hun fortæller, at der kun er sket begrænset skade, og at der kun var tale om overfladiske brande, og det var kun administrationsbygninger, der blev ramt.

Røg fra en af bygningerne ved atomkraftværket efter angrebet. Foto: Ukraines statslige redningstjeneste via Reuters/Ritzau Scanpix
Røg fra en af bygningerne ved atomkraftværket efter angrebet. Foto: Ukraines statslige redningstjeneste via Reuters/Ritzau Scanpix
 

Hun understreger desuden - som danske eksperter også tidligere har fortalt - at atomkraftværket er bygget til at modstå kraftig beskydning, og at det endda også kan holde til at blive ramt af et fly.

Hun håber nu bare, at driften af kraftværket kan få lov til at fortsætte.

- Vores appel til russerne er at lade ukrainerne fortsætte driften sikkert og trygt og lade dem foretage vagtskifte på værket, siger hun.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+