USA og Sydkorea i stor militærøvelse: Derfor er Danmark også med

USA og Sydkorea indleder i dag en årlig militær øvelse for at forberede sig på mulig krig mod Nordkorea

Da Nordkorea testaffyrede deres mest avancerede missil til dato. Video: AP

USA og Sydkorea indledte mandag en stor militærøvelse kaldet 'Ulchi Freedom Guardian'. Den strækker sig over ti dage og har deltagelse af 50.000 sydkoreanske soldater, mens USA har 17.500 tropper til at deltage i øvelsen. 

Sommeren igennem har Nordkorea og USA, med Kim Jong-Un og Donald Trump i spidsen, ligget i en krig på ord. Den brød ud efter Nordkorea meldte ud, at man nu havde missiler, der kunne ramme amerikansk territorium, herunder den lille stillehavsø Guam, der pludselig kom i centrum i konflikten for en stund.

Det er dog ikke den nyeste optrapning fra nordkoreansk side, der betyder, at Sydkorea og USA har indledt en militærøvelse. 'Ulchi Freedom Guardian' har nemlig fundet sted siden 1976 og foregår i ånd med den fælles forsvarstraktat, som USA og Sydkorea indgik den 1. oktober 1953.  
Nordkorea advarer: 'Det fører til ukontrollerbar atomvåbenkrig'

- Disse øvelser understreger det langvarige militære partnerskab, forpligtelse og varige venskab mellem de to nationer, hjælp til at sikre og sikkerhed på den koreanske halvø samt understreger USA's forpligtelse til alliancen, skrev det amerikanske forsvarsministerium i en pressemeddelelse forleden.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Computerkrig
Detaljerne omkring øvelsen er langt hen ad vejen en tæt bevogtet hemmelighed, men øvelserne udspiller sig ikke ude i virkeligheden, men foregår i stedet foran en computer i en bunker. USA bruger det nyeste og bedste udstyr, der findes til øvelserne, der beskrives som værende defensive i deres natur og som et forsøg på at forberede sig på en katastrofal atomkrig mod Nordkorea.

- Øvelserne forholder sig til alle skridt mod at komme sejrrigt ud af en krig, siger den pensionerede sydkoreanske brigadechef Moon Seong-Mook til Reuters.

Der bruges monitorer og computergrafik til at generere slagmarker, hvor man kan se, hvordan tropperne bevæger sig.

- Man kan udvide et specifikt område for at se, hvilke tropper der er i det, hvilken status de er i, og hvor de bevæger sig hen, forklarer tidligere militærekspert ved det koreanske institut for forsvarsanalse, Park Yong-Han til Reuters.

Danmark er med
Selvom øvelsen primært foregår mellem USA og Sydkorea, er der også deltagelse fra Australien, Storbritannien, Canada, Colombia, Holland, New Zealand - og Danmark. Værnsfælles Forsvarskommando oplyser, at Danmark deltager for syvende gang med to officerer fra det danske flyvevåben.

Nordkorea klar med plan for missiler mod Guam

- Det er i Danmarks interesse at støtte op om USA og dets allierede. Og det gør vi ved at være med i denne her øvelse, forklarer Liselotte Odgaard, der forsker i Asien og stormagtsdiplomati ved Forsvarsakademiet, til Ritzau.

Kan ende med rigtig krig
Øvelserne har længe provokeret Nordkorea, og efter en sommer fyldt med verbal optrapning af konflikten er i år heller ingen undtagelse.

Ekspert: Trump ønsker at hele verden skal ryste i bukserne

- Trump-regeringens erklæring af de hensynsløse atomkrigsøvelser mod Nordkorea er hensynsløs opførsel, der leder til, at situationen udvikler sig til ukontrollabel atomkrig, skrev den nordkoreanske statsavis Rodong Sinmun søndag.

- Den nordkoreanske hær står på tæerne og er parat til at håndtere fjenderne. Den vil tage resolutte skridt i det øjeblik, den fornemmer det mindste tegn på en krig.

Men ifølge den sydkoreanske præsident, Moon Jae-In, er der ingen grund til at forberede sig på krig, for han lovede sit folk i sidste uge, at der aldrig ville være krig på den koreanske halvø igen.

- Regeringen vil gøre alt, hvad den kan for at blokere for krig.
 
USA opdager 'meget usædvanlig' aktivitet i Nordkorea

Imens har Kina opfordret USA og Sydkorea på den ene side og Nordkorea på den anden til at nedtone mulige provokerende handlinger.

- Øvelsen vil helt sikkert provokere Pyongyang, som helt sikkert vil komme med et meget radikalt modsvar, mente den statslige kinesiske avis China's Global Times i en leder.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.