Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

USA sætter fly fra Vietnam-krigen ind mod IS

Flyene er af typen OV-10 Broncos og de har angiveligt deltaget i mere end 120 missioner over fjendeland i Mellemøsten

Bronco-erne er noget billigere i drift end F-15 jagerflyene.
Bronco-erne er noget billigere i drift end F-15 jagerflyene.

De amerikanske 'special forces' har adskillige gange brugt to old-gamle fly fra Vietnamkrigen til at bekæmpe terrorister i terror-organisationen IS.

Det skriver Daily Beast.

Flyene er af typen OV-10 Broncos og de har angiveligt deltaget i mere end 120 missioner over fjendeland i Mellemøsten.

De to gamle fly blev i sin tid sat ind under USAs krig mod Vietcongs guerilla-tropper tilbage i 1965.

Støvet af
Det er lidt uklart, hvor de gamle fly blev fundet og støvet af. De kan enten være kommet fra NASA, som snuppede dem til test-flyvninger eller den amerikanske regering, som har brugt dem i krigen mod narko-baroner i Columbia.

Den amerikanske hærledelse vil ikke sige noget nærmere om, hvor flyene har været udstationeret eller hvilke helt konkrete mål, de har været indsat mod i Syrien og Irak.

Men de to veteran-fly har angiveligt  gennemført 99 procent af de planlagte missioner mod IS.

Angriber i lav højde
Ifølge Daily Beast er de gamle fly ideelle til at bekæmpe terrorister på jorden. Flyene kan angribe i lav højde og er udstyret med maskingeværer og Sidewinder luft-til-luft missiler.

Hertil kommer, at Bronco-erne er noget billigere i drift end F-15 jagerflyene. Broncoen koster omkring 6.000 kroner for hver time, den er i luften mens F-15-eren kan koste helt op til en kvart million pr. flyvning.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen