USA sender avanceret kampfly til Sydkorea

Konflikten på den koreanske halvø truer med at eskalere. USA sender højteknologiske kampfly til Sydkorea

F-22-flyet, der er fremstillet af Lockheed Martin, kan undvige radarsystemer og flyver med en tophastighed af 2410 kilometer i timen. (Foto: AP)
F-22-flyet, der er fremstillet af Lockheed Martin, kan undvige radarsystemer og flyver med en tophastighed af 2410 kilometer i timen. (Foto: AP)

Fire amerikansk F-22 stealth-kampfly fløj onsdag til Sydkorea i en magtdemonstration over for Nordkorea, der for nyligt opsendte en test-raket trods protester fra verdenssamfundet.

F-22-flyene, der er i stand til at undgå radarsystemer, blev set nær den amerikanske Osan-luftbase ved Seoul, skriver Associated Press.

Flyene var eskorteret af amerikanske og sydkoreanske kampfly.

Nordkoreas ledelse vil formentlig betragte ankomsten af de fire militærfly som en trussel mod det isolerede land, skriver nyhedsbureauet.

Forinden havde den sydkoreanske præsident, Park Geun-hye, advaret Nordkorea om, at landet vil kollapse, hvis det ikke stopper sit atomvåbenprogram.

De fire amerikanske kampfly ses på himlen over Sydkorea onsdag. (Foto: AP)
De fire amerikanske kampfly ses på himlen over Sydkorea onsdag. (Foto: AP)
 

Sydkoreas præsident  Park Geun-hye sagde onsdag i en tale til nationen, at Nordkorea ville kollapse, hvis landet ikke dropper sit atomvåbenprogram. (Foto: AP)
Sydkoreas præsident Park Geun-hye sagde onsdag i en tale til nationen, at Nordkorea ville kollapse, hvis landet ikke dropper sit atomvåbenprogram. (Foto: AP)

Sydkoreanske demonstranter protesterer mod tilstedeværelsen af de avancerede amerikanske kampfly. (Foto: AP)
Sydkoreanske demonstranter protesterer mod tilstedeværelsen af de avancerede amerikanske kampfly. (Foto: AP)

Kim Jong-Un tog selv ansvaret for både at tage sig kærligt af raketten inden affyring og at tælle ned. (Foto: Nordkoreansk stats-tv) Samfund - 11. feb. 2016 - kl. 21:10 Nordkorea fyrede den af: Her kæler Kim Jong-Un for sin kæmpe-raket

USA har før vist sin højteknologiske militær-teknologi frem, når der har været optræk til konfrontation mellem Nord- og Sydkorea.

For eksempel sendte USA i januar B-52 bombefly til Sydkorea i kølvandet på Nordkoreas fjerde atomtest.

B-52 bombefly er i stand til at medbringe atombomber.

Nordkorea sendte 7. februar en raket mod himlen og en satellit i kredsløb om jorden. Landets leder, Kim Jong-Un, hyldede opsendelsen som en stor triumf.

Se også: Nordkorea har sendt tavs satellit i kredsløb

Nordkorea hævder, at formålet med opsendelsen var at sende en satellit i kredsløb om jorden.

Amerikanske eksperter mener imidlertid, at Nordkorea i virkeligheden er i færd med at teste et langtrækkende missilvåbenprogram.

Efter opsendelsen af raketten begyndte Seoul og Washington at planlægge opsættelsen af et avanceret anti-missilsystem i Sydkorea.

Både Nordkorea, Kina og Rusland har protesteret mod systemet, Terminal High-Altitude Area Defense, da det angiveligt kan spotte missiler i andre lande.

 

Et af de fire F-22-fly flyver over Osan-basen ved Seoul. (Foto: AP)
Et af de fire F-22-fly flyver over Osan-basen ved Seoul. (Foto: AP)
 

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere