USA sender hangarskib til Yemen: Så vildt er det

USS Theodore Roosevelt, der er skal stoppe iranske våbenleverancer til Yemen, er et krigsskib med stor kamperfaring

USS Theodore Roosevelt er på vej mod Yemen. Her er det amerikanske hangarskib fotograferet, da det stævner ud fra Norfolk, Virginia, i 2003. (Foto: AP)
USS Theodore Roosevelt er på vej mod Yemen. Her er det amerikanske hangarskib fotograferet, da det stævner ud fra Norfolk, Virginia, i 2003. (Foto: AP)

USA sender et af sine største og bedste hangarskibe til Yemen, hvor det har fået til opgave at stoppe leverancer af våben fra Iran til Houthi-militsen, som har erobret magten i det fattige arabiske land tidligere på året.

Det 333 meter lange USS Theodore Roosevelt bør bestemt kunne sætte fjenden i respekt. Hangarskibet, der har fået øgenavnet 'The Big Stick', blev søsat i 1984 og har i den grad kamperfaring.

Hangarskibet, der medbringer 90 jagerfly og helikoptere, fik sin ilddåb under den første Irak-krig, Operation Desert Storm, i 1991, hvor dets fly fløj mere end 4200 missioner.

Siden har hangarskibet været involveret i adskillige operationer i blandt andet Bosnien og Kosovo samt Irak ad flere omgange, hvor det blandt andet har været med til at afpatruljere flyveforbudszoner.

Efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001 blev USS Theodore Roosevelt beordret mod Afghanistan, hvor det i 159 dage i træk deltog i bekæmpelsen af Taleban-regimet og terrornetværket al-Qaeda.

Krigsskibet blev efterfølgende sendt tilbage til Irak, hvor det havde en central rolle i det militære angreb, der endte med at vælte diktator Saddam Hussein.

USS Theodore Roosevelt

Hangarskib i Nimitz-klassen. Bygget i 1984.

333 meter langt og kan sejle med en hastighed af 30 knob

Medbringer 90 kampfly og helikoptere

USS Theodore Roosevelt kommer ikke til at være alene i farvandet ud for Yemen. Det får selskab af missilkrydseren USS Normandy, og USA har derudover ni skibe i regionen, herunder krydsere og destroyere, som har mandskab til at kunne borde og kontrollere lasten på andre skibe.

Den amerikanske flåde har særdeles dårlige minder fra Yemen. I år 2000 blev destroyeren USS Cole bombet i et selvmordsangreb, mens den lå ved kaj i havnebyen Aden. 17 soldater blev dræbt, og adskillige blev såret. Al-Qaeda tog efterfølgende skylden.

Et kampfly af typen 18F Super Hornet gør klar til at lette på dækket af hangarskibet USS Theodore Roosevelt, der hører under USA’s Femte Flåde. (Foto: AP)
Et kampfly af typen 18F Super Hornet gør klar til at lette på dækket af hangarskibet USS Theodore Roosevelt, der hører under USA’s Femte Flåde. (Foto: AP)
 

(Foto: AP)
(Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

(Foto: AP)
(Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere