15 års strafarbejde er en 'urimeligt barsk' dom over en 21-årig amerikansk studerende, som er dømt for at have begået 'fjendtlige handlinger' mod Nordkorea.
Det fastslår Det Amerikanske Udenrigsministerium, som opfordrer Nordkorea til øjeblikkelig løsladelse af Otto Frederick Warmbier.
Det rapporterer blandt andre den amerikanske tv-station CNN og den britiske avis The Guardian.
Talsmand for udenrigsministeriet Mark Toner opfordrer Nordkorea til at:
Ung amerikaner idømt strafarbejde i Nordkorea: Her er hans muligheder - Benåde ham og give ham særligt amnesti og øjeblikkelig frigivelse af humanitære årsager, lyder det.
Ung amerikaner idømt strafarbejde i Nordkorea: Her er hans muligheder
Besøgt af svenskere
Det Amerikanske Udenrigsministerium har ifølge Det Amerikanske Udenrigsministerium via en repræsentant fra Den Svenske Ambassade i Nordkorea fået bekræftet, at Warmbier er ved godt helbred, skriver The Guardian.
Folk fra den svenske delegation har desuden besøgt ham i fængslet og var i øvrigt til stede, da dommen over ham blev afsagt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Danmarks førende Nordkorea-ekspert, institutleder og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) på Københavns Universitet Geir Helgesen, understregede onsdag, at Warmbier ikke bliver behandlet som normale dissidenter, men lever en tålelig tilværelse i sit nordkoreanske fangenskab:
- Han får mad, ikke megen og sikkert heller ikke god mad, men han vil ikke blive pint og plaget, sagde Helgesen til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sydkoreanske spioner: Nordkorea forbereder terrorangreb

Mark Toner advarer alle amerikanske statsborgere mod at rejse til Nordkorea. Man risikerer ifølge ham 'anholdelse og langvarig frihedsberøvelse for handlinger, der ikke ville give grund til anholdelse i USA eller andre lande'.
Nordkorea dømmer ung amerikaner til 15 års strafarbejde
Kænguru-retssal
En ekspert kalder domfældelsen over Warmbier for noget, der er sket i en 'kænguru-retssal'.
- Der findes ingen retfærdig rettergang. Alle i retten er håndplukket af regimet. De er ikke uvildige, når de afgør folks skyld eller uskyld, siger Katharine Moon fra Brookings Institute ifølge The Guardian.
Ifølge nordkoreanske statsmedier rejste studenten, 21-årige Otto Frederick Warmbier, ind i Nordkorea som turist, hvor han på et hotel i hovedstaden Pyongyang stjal en politisk plakat.
Warmbier blev anholdt i begyndelsen af januar på vej ud af landet og har siden været tilbageholdt.
Amerikaner på nordkoreansk tv: Jeg er skyldig
Artiklen fortsætter under billedet...

Tilstod for snurrende kameraer
Ifølge CNN er CIA ifølge beskyldningerne også involveret i den 21-åriges forbrydelse.
Den tilstod den universitetsstuderende fra University of Virginia i februar for snurrende kameraer.
- Jeg er meget imponeret over den nordkoreanske regerings humanitære behandling af alvorlige kriminelle som mig selv og over deres meget retfærdige retsprocedurer. Jeg forstår alvoren af min forbrydelse og har intet begreb om, hvilken straf der venter mig. Men jeg bønfalder det nordkoreanske folk og regering om at tilgive mig. Og jeg beder gud om, at jeg kan komme hjem til min familie, sagde Warmbier, som tilsyneladende læste op af et forberedt manuskript.
Tilståelsen er efter alt at dømme dikteret af det nordkoreanske regime.
Artiklen fortsætter under billedet...
Amerikansk studerende anholdt i Nordkorea: 'Han ville ødelægge landet'
Ville ødelægge arbejdsmoral
Den unge mand sagde under den pinefulde seance også, at han ville 'skade det koreanske folks arbejdsmoral og motivation.
Til sidst brød han sammen i tårer og bad om nåde.
I november 2014 blev to amerikanere, Kenneth Bae og Matthew Miller ifølge The Guardian løsladt efter lignende domme.