USAs flyvevåben: F-35 klar til kamp mod Islamisk Stat

Amerikanske generaler er klar til at sende F-35A i kamp på trods af store mangler i flyets kampevne

US Air Force er klar til at sende F-35A i kamp mod Islamisk Stat, hvis det skulle blive efterspurgt. Foto: AP
US Air Force er klar til at sende F-35A i kamp mod Islamisk Stat, hvis det skulle blive efterspurgt. Foto: AP
Følg Krig & katastrofer

Står det til det amerikanske flyvevåben, er kampflyet F-35A Joint Strike Fighter mere end klar til at blive indsat i kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Samtidig lyder det, at det højteknologiske fly til januar udsendes til den amerikanske base Iwakuni i Japan og inden for de næste 18 måneder desuden forventes udsendt til europæiske baser og på hangarskibe til Stillehavet.

Udmeldingen, der kommer fra Air Combat Commands chef, general Herbert 'Hawk' Carlisle, kommer blot få dage efter, at det amerikanske flyvevåben har erklæret flyet, der især er kendt for at sprænge både budget og tidsplan adskillige gange, klar til kamp. Det skete den 2. august.

Stadig store problemer
Men flyet, som den danske regering har besluttet at indkøbe 27 eksemplarer af, er langt fra færdigudviklet og kan ikke nødvendigvis klare sig i krig.

Sådan lyder vurderingen fra det amerikanske forsvarsministeriums afdeling for våbentest.

- Mens flyvevåbnet har besluttet, at F-35A med blok 3i-missionsoftware leverer de basale egenskaber for IOC (initial operating capability, red.), så består begrænsningerne og manglerne i flyets præstationsniveau, som diskuteret i 2015 DOT&E-rapporten, i det store og hele stadig, og det vil påvirke missions-effektiviteten og egnetheden til kamp, siger Pentagon-talsmanden major Roger Cabiness til Aviation Week.

DOT&E-rapporten, som majoren omtaler, blev udgivet i januar i år og fandt blandt andet alvorlige problemer med flyets radar, der risikere at lukke ned under flyvning, med softwaren, der ikke kan overskue, hvis fjendebilledet bliver for kompliceret, med flyets aerodynamik, der giver rystelser under visse kamp-manøvre, og med at flyet ikke kan lette i tordenvejr.

Stor prismystik: Norske F-35-fly dobbelt så dyre som danske

'Undgå fjende-kontakt'
I rapporten står desuden, at hvis F-35'eren møder fjendtlige fly i luften, 'bliver det nødt til at undgå fjende-kontakt og kræve støtte fra andre venligtsindede styrker.'

Derudover er F-35-flyets våbensystemer endnu ikke fuldt udviklet - blandt andet har det endnu ikke installeret et maskingevær, som ellers er essentielt, når der skal ydes støtte til soldater på jorden i tæt kamp med fjendtlige styrker.

Den første endelige version, block 3F, hvor alle flyets systemer er helt færdigudviklet, forventes tidligst at være klar i 2018.

Militæreksperter: Danmark køber for få fly

Alligevel mener general Herbert 'Hawk' Carlisle, at flyet vil kunne udføre en lang række af de missioner, som amerikanske fly i dag flyver over Syrien og Irak, herunder planlagte bombetogter samt både offensive og defensive luftoperationer rettet mod fjendtlige fly på jorden eller i luften.

Også den nyudnævnte stabschef i US Air Force, general David Goldfein, er klar til at sende F-35A i krig.

- F-35A'eren tilbyder en hidtidig uset kombination af dødelighed, overlevelsesevne og fleksibilitet til fælles operationer og er klar til at blive sat ind og angribe vel-definerede mål overalt på Jorden, lyder der fra generalen.

Danmark køber F-35
Den danske regering besluttede i juni sammen med forsvarsforligkredsen at indkøbe 27 F-35A-fly. De nye fly skal erstatte de nedslidte danske F-16-fly, hvoraf syv for tiden er udstationeret i Tyrkiet, hvorfra de flyver missioner mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Allerede i sommeren sidste år blev en anden version af kampflyet erklæret klar til kamp. Det drejede sig om F-35B-version, der kan lande og lette vertikalt, og som bruges af US Marine Corps. En øvelse i december afslørede dog, at det var svære end forventet at holde det ellers kampklar fly i luften.

Otte F-35B-fly skulle i luften én gang om dagen i løbet af øvelsens otte dage. Lige under halvdelen af flyvningerne blev gennemført, da vedligehold på jorden tog væsentligt længere tid end forventet.

Forsvarsministeriet bekræfter: F-35 skal vedligeholdes af IC4-producent

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind