Annonce:
Annonce:

Våbendepot eksploderet: 30.000 evakueret

1200 brandfolk arbejder med at slukke en gigantisk brand efter en kæmpemæssig eksplosion på et ukrainsk våbendepot - se billederne her

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

En enorm eksplosion i et militært våbendepot i Ukraine har medført evakuering af 30.000 mennesker, og luftrummet over området er lukket. Det oplyser ukrainske myndigheder.

Samtidig har landets præsident, Petro Porosjenko, ifølge dennes talsmand indkaldt sit krigsråd til møde om situationen.

Et område på fem kilometer omkring depotet er evakueret, oplyser politiet ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Forbuddet mod flyvning i området gælder en radius på 50 kilometer. Togtrafik er indstillet, og veje er lukket.

En person meldes såret ifølge ukrainske myndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det undersøges i øjeblikket, om det er sabotage, hvad endnu ikke er afvist af myndighederne.

Skete under antiterrorøvelse
Ifølge premierminister Volodymyr Groysman, som er ankommet til stedet, er eksplosionen forårsaget af 'eksterne faktorer'.

Eksplosionen skete sent tirsdag på depotet tæt ved Kalynivka i regionen Vynnytsja. Det ligger 270 kilometer vest for hovedstaden Kijev.

Flere end 1200 brandfolk arbejder med at slukke branden, rapporterer nyhedsbureauet Tass.

Eksplosionen er sket, mens en større antiterrorøvelse var i gang i samme område. Det er uvist, om der er sammenhæng mellem branden og øvelsen.

Der var lagret 188.000 ton ammunition på depotet, skriver dpa.

Et andet våbenlager i Ukraine blev hærget af en brand i marts. Ukrainske myndigheder mener, at det var sabotage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: