Temperaturen ligger nær frysepunktet i Ukraine, og det kan mærkes.
Vinterkulden er for alvor ved at sætte ind, og det rammer begge lejre.
Ordkrigen blandt landenes præsidenter bølger frem og tilbage. landenes præsidenter skiftes til at komme med verbale mudderkast, men uden at komme en løsning nærmere. Putin råber op om at indlede diplomatiske forhandlinger, mens Vesten og Zelenskyj kalder bullshit på Putins prædikener.
Derfor er det nu uvist, hvad næste udvikling i konflikten bliver.
Men hvad manden på slagmarken skal foretage sig den kommende tid afhænger af én ting: om jorden i det krigshærgede land er frossen nok
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Det efterlader begge parter i en afventende position.
- Det kræver solid frost i jorden for at muliggøre et angreb, så der er en del snak om, at ukrainere tror, at russerne lægger op til en ny stor offensiv, siger Ruslands-ekspert ved Aarhus Universitet Jakob Tolstrup til Ekstra Bladet.
- Jeg kunne sagtens se, at der kommer et eller andet angreb, men om det bliver fra russisk eller ukrainsk side, må tiden vise.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Splittet ukrainsk militær
Stefan Weichert, der er Ekstra Bladets journalist i Ukraine, hører også på de ukrainske vandrør, der endnu er intakte, at den mulige tilfrysning af jorden deler vandene internt i det ukrainske militær.
- Frygten for en ny russisk offensiv er lidt todelt.
- Den ene del af det ukrainske militær bekymrer sig, om nu russerne kommer og prøver at lave et ryk med deres nye mobiliserede mænd.
- Så er der den anden del, der ser det til deres fordel, for nu kan de ukrainske styrker begynde at rykke på det momentum, de har, fortæller Stefan Weichert.
'Kødhakkeren'
Vladimir Putin har især set sig varm på Donbass-regionen, hvor byen Bakhmut er blevet til noget af en eksemplificering af de rædsler, krigen i Ukraine har medført. Bakhmut er nemlig et sted, de færreste forlader
- Rusland bliver ved med at sende styrker ind i Donbass omkring Bakhmut, der i folkemunde går under navnet Kødhakkeren.
- Så hvis de indtager Bakhmut vil det blive set som en storslået sejr, fortæller Jakob Tolstrup Ruslands-forsker ved AU's Institut for Statskundskab.
På et mere blødpolitisk plan ser Jakob Tolstrup dog et andet træk, der på skakbrættet minder mere om at rykke bonden én frem end at bevæge dronningen væk fra den sikre mur af ofringsparate bønder.
- Det er oplagt for Putin at komme med en form for annoncering ved den årlige tale til folket, der minder om den amerikanske State of the Union-tale, hvis der skulle ske noget nyt.
- Mit bud er, at de nok vil forsøge at spille på, at de kommer med en ny invasion fra anden hold - hviderussisk side måske.