Verden er ikke klar til det værst tænkelige scenarie

Den frygtede coronavirus har på lidt under en måned spredt sig fra Kina til flere kontinenter. Er vi klar til en kæmpe-epidemi?

Disse symptomer skal du være opmærksom på, hvis du har befundet dig et sted, hvor virussen er udbredt. Redigering: Anders Olsen

136 personer er i skrivende stund døde af coronavirussen og flere end 6000 smittet med sygdommen, der brød ud i den kinesiske by Wuhan og på lidt under en måned har spredt sig fra Kina til 13 andre lande i verden.

Ifølge WHO er det indtil videre for tidligt at klassificere corona-udbruddet som en international sundhedskrise. Men er verden forberedt, hvis en pandemi - altså en verdensomspændende epidemi - skulle bryde ud?

Global sundhedsnødsituation
Svaret er nej.

Sådan lyder konklusionen i en rapport, der kom ud i september 2019 og er udarbejdet af WHO's ekspertpanel Global Preparedness Monitoring Board (GPMB).

'Antallet af udbrud har været stigende i de sidste årtier, og udsigten til en global sundhedsnødsituation er stor,' skrev GPMB i rapporten.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

I flere dele af Asien går folk med masker for at beskytte sig mod coronavirussen. Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix
I flere dele af Asien går folk med masker for at beskytte sig mod coronavirussen. Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix

GPMB's rapport tager udgangspunkt i den - ifølge dem - reelle fare for, at en 'smittefarlig, hurtigt spredende, luftbåren og meget dødelig pandemi, som kan slå 50 til 80 millioner mennesker ihjel og udrydde næsten fem procent af verdens økonomi' kan bryde ud.

Altså tæt på det værst tænkelige scenarie, man kan tænke sig, når det gælder pandemier.

Verden er forbundet
Ifølge GPMB er risikoen for pandemi-udbrud større, fordi verden er blevet mere forbundet. Derfor kan en meget smitsom sygdom hurtigt krydse landegrænser.

Øget befolkningstilvækst, miljøskader, klimaforandringer, urbanisering og det stigende antal af mennesker, som rejser rundt i verden eller migrerer, er alle faktorer, som er med til forhøje risikoen.

Og verden er slet ikke forberedt. Men hvad med Danmark?

Se også: I tilfælde af pandemi: Forskere har udpeget det sikreste sted

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Virussen menes at være udbrudt i den kinesiske by Wuhan. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Virussen menes at være udbrudt i den kinesiske by Wuhan. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix

Danmark er klar
Tyra Grove Krause er overlæge og afdelingschef hos Statens Seruminstitut. Ifølge hende er der hold i GPMB's rapport.

- Vi ved med sikkerhed, at der vil komme nye pandemier. Det er bare et spørgsmål om hvornår, sagde hun til Ekstra Bladet, da rapporten kom ud.

Ifølge Tyra Grove Krause er Danmark til gengæld godt forberedt på en epidemi eller pandemi.

- Danmark har et stærkt beredskab, hvor de forskellige sektorer arbejder sammen.

Danmark er altså forberedt, hvis en ny og ukendt epidemi - som coronavirussen - skulle ramme herhjemme.

I begyndelsen var der intet ... På kun ti dage skal et hospital bygges op fra grunden i Wuhan. Foto: STR/Ritzau Scanpix Samfund - 24. jan. 2020 - kl. 11:09 Kina vil bygge virushospital i Wuhan på kun ti dage

Lav risiko for coronavirus
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der dog kun en lille risiko for, at der kommer en corona-smittet patient til Danmark, og grundet Danmarks stærke beredskab er det især usandsynligt, at vi får en epidemi.

Styrelsen har tirsdag opdateret risikovurderingen for virussen, og den er fortsat lav.

- Det er stadig vores vurdering, at risikoen for, at vi får en patient med coronavirus i Danmark, er lille, siger direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm til Ekstra Bladet.

- Og sådan som vores beredskab er skruet sammen, så får vi ikke større smittespredning.

Søren Brostrøm oplyser, at Sundhedsstyrelsen har ansvaret for smitteberedskabet, og at de hele tiden opdaterer det.

- Tingene skal være på plads i fredstid, så hvis krisen kommer, kan man aktivere de forskellige instanser i samfundet, siger han.

Selvom Sundhedsstyrelsen vurderer risikoen til at være lav, har de udsendt retningslinjer og råd til, hvordan man skal forholde sig til sygdommen.

De har også godkendt afdelinger på Skejby- og Hvidovre Hospital til at godkende patienter med coronavirussen, hvis nogen skulle blive smittet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Næsten al offentlig transport er aflyst i Wuhan, og går man udenfor, står politibetjente klar til at tage ens temperatur. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Næsten al offentlig transport er aflyst i Wuhan, og går man udenfor, står politibetjente klar til at tage ens temperatur. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix

Samfund - 28. jan. 2020 - kl. 12:03 Syv danskere vil evakueres fra virusramt provins

Virussen spreder sig
På grund af virusudbruddet har flere lande meddelt, at de vil evakuere deres statsborgere fra Wuhan. Udenrigsministeriet fraråder ligeledes alle ikke-nødvendige rejser til Hubei-provinsen i Kina.

'Risiciene er så alvorlige, at du bør have særlige grunde til at besøge området/landet,' skriver ministeriets borgerservice i sin opdaterede rejsevejledning.

'Vigtige forretningsrejser og presserende familiebegivenheder kan få rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt.'

Coronavirussen har spredt sig fra Kina til adskillige lande rundt omkring i verden, nemlig Japan, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Nepal, Vietnam, Canada, Saudi-Arabien, Singapore, USA, Frankrig, Australien og senest Tyskland.

Sådan bør verden forberede sig på en sundhedskrise

Ifølge GPMB er verden ikke godt nok forberedt, hvis en sundhedsnødsituation skulle ske. Derfor skildrer de i deres rapport syv måder, hvorpå verden kan forberede sig. Her er de syv punkter i en forsimplet udgave:

1. Regeringer i alle lande skal forpligte sig til sagen og investere i at være forberedt. Det skal de gøre ved at implementere deres bindende forpligtelser under WHO's internationale sundhedsbestemmelser. Landene bør prioritere og dedikere ressourcer som en integreret del af national og global sikkerhed. 

2. Lande og organisationer skal gå forrest og gennemføre deres politiske og økonomiske forpligtelser.

3. Lande skal bygge stærke systemer og inkludere alle i samfundet.

4. Lande og institutioner skal være beredte på, at det værste kan ske.

5. Finansieringsinstitutioner bør koble forberedelserne til finansiel risikoplanlægning.

6. Institutioner og organisationer skal øge finansieringen til de fattigste og mest sårbare lande.

7. FN skal styrke sine koordinationsmekanismer.

Kilde: GPMB's rapport 'A World at Risk'. Læs den fulde udgave af de syv punkter her.

Samfund - 28. jan. 2020 - kl. 10:43 Mand smittet med coronavirus i Tyskland

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere