Verden græder - nu bliver Aylan begravet

Den 40-årige Abdullah Kurdi er rejst tilbage til Syrien for at begrave sine to børn og sin hustru, der onsdag druknede under flugt til den græske ø Kos

Her kan du se video fra Aylans begravelse (video: AP)

Den syriske far Abdullah Kurdi, som overlevede en kæntringsulykke på Middelhavet modsat sine to sønner Aylan og Galip og sin hustru Rehan, er rejst tilbage til det land, han flygtede fra.

Det fortæller Al Arabiya.

For nu skal hustruen og de to drenge, der kun blev tre og fem år, begraves.

En konvoj af køretøjer med kisterne af de afdøde familiemedlemmer er fredag morgen blevet set køre ind i Kobani via den tyrkiske grænseby Suruc, melder Al Arabiya. Og Abdullah Kurdi blev ledsaget tilbage til sit hjemland af en gruppe tyrkiske embedsfolk, forlyder det.

Siden ulykken forleden har verdens opmærksomhed på familiefarens forfærdelige skæbne især hvilet på den druknede Aylan, som drev i land på en strand ved Bodrum i Tyrkiet. Det skete, efter at familien havde forsøgt at krydse Middelhavet fra Tyrkiet i forsøget på at nå den græske ø Kos.Et billede af drengen blev sendt ud via et tyrkisk pressebureau og er siden blev delt flittigt på de sociale medier.

Og inden længe lykkedes det også at få Abdullah Kurdi til at fortælle om tabet, der skete, da en stor bølge ramte båden.

- Jeg holdt fast i min kones hånd, mens mine drenge gled igennem mine hænder. Vi forsøgte at klamre os til båden, men vi kunne mærke, at den mistede luft. Det var mørkt og alle skreg, siger Abdullah Kurdi til det tyrkiske nyhedsbureau Dogan.

I alt 12 mennesker omkom som følge af kæntringsulykken.

Aylan (t.v.) og hans storebror Galip skal begraves i Kobani i Syrien. De blev tre og fem år. (Privatfoto)
Aylan (t.v.) og hans storebror Galip skal begraves i Kobani i Syrien. De blev tre og fem år. (Privatfoto)

  (Foto: AP) Krig & katastrofer - 3. sep. 2015 - kl. 18:43 'Jeg tog min kone og mine børn i mine arme - men de var alle døde'

Regeringsledere begræder tab
Den britiske premierminister siger, at han blev 'dybt berørt' af billedet af den døde dreng, som han kalder 'chokerende'. Cameron understreger, at 'Storbritannien fortsat vil leve op til sine moralske forpligtelser'.

Frankrigs premierminister Manuel Valls reagerer på billedet med ordene:

- Han havde et navn: Aylan Kurdi. Det haster med at gøre noget. Det haster med europæisk mobilisering.

I Italien siger ministerpræsident Matteo Renzi, at fotoet 'går lige i hjertet og i sjælen'.

- Jeg siger dette både som far og som premierminister. Det er ikke bare én nødsituation. Det vil fortsætte længe. Det vil tage uger og måneder og kræve handling fra hele Europa. Vi kan ikke rumme alle, men vi må forsøge at redde alle, lyder det fra Renzi.

Kisterne med Rehan Kurdi og hendes to sønner blev torsdag sendt i en kistebil fra Bodrum i det vestlige Tyrkiet og mod Syrien. (Foto: AP)
Kisterne med Rehan Kurdi og hendes to sønner blev torsdag sendt i en kistebil fra Bodrum i det vestlige Tyrkiet og mod Syrien. (Foto: AP)

Löfven vil bruge sorg til handling
I Sverige siger statsminister Stefan Löfven til Expressen, at der kræves handling fra EU, så alle medlemslande tvinges til at tage ansvar for de mennesker, der flygter fra krig. Han er også selv blevet påvirket af billedet af Aylan.

Billedet af tre-årige Aylan er gået verden rundt. (Foto: Scanpix/AFP/Nilufer Demir) Krig & katastrofer - 4. sep. 2015 - kl. 07:31 Faster i gråd til Ekstra Bladet: Jeg ville ønske, jeg ikke havde betalt smugleren

- Jeg tænker på det frygtelige, som drengen har været igennem. På hans familie, og på alle andre, som nu er på flugt. Og så tænker jeg på, hvad vi skal gøre i Europa og verden. Billedet rummer så meget tragik og smerte. Jeg vil bruge sorgen og frustrationen til handlekraft, siger Stefan Löfven, som samtidig understreger, at Sverige allerede gør meget.

- Jeg er desuden statsminister i et land, som har høj agtelse i de her spørgsmål. Sverige gør meget lige fra redningsindsatser på Middelhavet til et solidarisk syn på modtagelse af flygtninge. Det vil vi fortsætte med. Det er tid til, at vi samles omkring dem og tager ansvar for at stoppe de menneskelige lidelser, siger Stefan Löfven til Expressen.

Abdullah Kurdi har besluttet sig for at forblive i Kobani i Syrien uanset hvad, der kommer til at ske.

- Fra nu af vil jeg også bo i Kobani. Jeg vil begraves ved min familie, sagde han torsdag ifølge Wall Street Journal udenfor moskéen i den tyrkiske by Mugla.

Flere regeringsledere rundt i verden har valgt at knytte en kommentar til Aylans tragiske skæbne. (Foto: AP)
Flere regeringsledere rundt i verden har valgt at knytte en kommentar til Aylans tragiske skæbne. (Foto: AP)

FN's flygtninge-agentur (UNHCR) siger, at flere end 2500 alene i 2015 er døde i forsøget på at krydse Middelhavet. Antallet gør flygtningekrisen til en af de største i Europa siden Anden Verdenskrig.

Her kan du høre et interview med Aylans hulkende moster (interview: Thea Pedersen)