Verdens største flymysterie bliver 'højst sandsynligt' opklaret

Det er lige så sandsynligt, at det forsvundne MH370-fly bliver fundet på den første dag, som på den sidste, siger lederen af efterforskningsgruppen

(Foto: AP)
(Foto: AP)
Følg Krig & katastrofer

Det forsvundne passagerfly MH370 bliver højest sandsynligt fundet i løbet af de næste fire måneder.

Det siger Martin Dolan, som er leder af en australsk efterforskningsgruppe, der har søgt efter det forsvundne passagerfly i knap to år, til The Guardian.

MH370 forsvandt sporløst i 2014, hvor det lettede fra Kuala Lumpur med retning mod Beijing, med 239 personer om bord. Flyets forsvinden betragtes som et af luftfartens største mysterier.

Den australskledede milliarddyre efterforskningsmission har alene inden for den seneste måned afsøgt 120.000 kvadratkilometer havbund med fire specialskibe uden at finde et eneste spor. De arbejder ud fra en populær teori om, at MH370 fløj som et 'spøgelsesfly' - det vil sige, at det fløj uden styring i flere timer, og derfor først styrtede ned, da det løb tør for brændstof. Ud fra den teori skulle flyet være styrtet ned i Det Indiske Ocean ud fra den australske vestkyst.

Sonar på jagt efter MH370 rammer vulkan og synker

Næste samtale
Tilbage er omkring 30.000 kvadratkilometer, som skal afsøges inden missionen slutter om fire måneder.

- Det er lige så sandsynligt, at flyet bliver fundet på den første dag, som på den sidste. Vi har afsøgt næsten tre fjerdedele af området, og siden vi endnu ikke har fundet flyet, øger det sandsynligheden for, at vi finder flyet der, hvor vi endnu ikke har kigget, siger Martin Dolan til The Guardian.

- Der er stadig nogle væsentlige områder, som skal afsøges, inklusiv områder, hvor chancen for at finde flyet er vurderet meget sandsynlig.

- Vi vil afsøge dem meget grundigt og håber, at vores næste samtale bliver om, hvordan vi fandt flyet, siger Martin Dolan.

Hele efterforskningsmissionen løber op i en samlet udgift på omkring en milliard kroner, som Malaysia og Australien har finansieret i fællesskab.

Vragdel fra Boeing 777: Kan være fra MH370

UFO-jægeren: Scott Waring var egentlig på jagt efter en gammel UFO, men i stedet hævder han at have fundet det forsvundne fly fra Malaysia Airlines

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+