Vestlige specialstyrker jager egne borgere i Irak

Franske elitesoldater har givet billeder og oplysninger om mindst 30 højtrangerede medlemmer af islamisk stat

Her ses amerikanske specialstyrker på mission i Irak. Foto: AP
Her ses amerikanske specialstyrker på mission i Irak. Foto: AP

Franske specialstyrker finder dem, mens irakiske styrker dræber dem. 

Sådan lyder arbejdsfordelingen mellem franske elitesoldater og deres lokale irakiske kolleger, når jagten er i gang på franske statsborgere, der kæmper for islamisk stat i Irak. Det skriver den amerikanske avis The Wallstreet Journal på baggrund af oplysninger fra irakiske officerer og anonyme franske embedsmænd. 

De irakiske officerer har fortalt, at de franske elitesoldater har givet billeder og oplysninger om mindst 30 højtrangerede medlemmer af islamisk stat, der har særlig interesse for de franske myndigheder. Efterretningerne har irakiske soldater allerede brugt til at dræbe et ukendt antal franske statsborgere. En talsmand fra det franske forsvar nægtede over for den amerikanske avis at kommentere oplysningerne, men sagde: 

– Franske soldater arbejder tæt sammen med irakiske og internationale partnere om at bekæmpe jihadister, uanset deres nationalitet.

Se også: FN: Islamisk Stat bruger børn som våbenskjold i Mosul

Herhjemme tvivler den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack på, at danske elitesoldater indgår i en tilsvarende arbejdsfordeling. 

– Jeg har ikke hørt om det eller selv været med til at spore statsborgere, som de lokale soldater så skulle dræbe. Men jeg kan jo godt se logikken. De her folk kan jo potentielt være farlige at få tilbage til vesten igen, siger han.

Politiets Efterretningstjeneste(PET) har gennem flere år udpeget hjemvendte IS-krigere som en af de største terrortrusler i Danmark. Angrebet på det jødiske museum i Belgien i maj 2014, hvor tre døde blev for eksempel udført at den tidligere is-kriger Mehdi Nemmouche. Mens flere af deltagerne i det koordinerede angreb mod spillestedet Bataclan i Paris også havde kæmpet for IS, inden de kom hjem og dræbte 130 borgere. 

Irakiske soldater skyder fra toppen af et tag mod islamisk stat i det østlige Mosul. Foto: AP Plus Ekspert: Mosul er et mareridt at kæmpe i

De danske specialstyrker i Irak uddanner blandt andet irakiske soldater på Al Asad-basen, men Thomas Rathsack håber, at de også gennemføre mere offensive operationer.

– Jeg håber ikke, at de kun går som skydeinstruktører på en kaserne, for de er uddannet til målsøgning og mere komplicerede operationer. Det er heller ikke usandsynligt, selv om jeg ikke ved det. Da det er hemmeligt, fortæller han.

Den tidligere jægersoldat er sikker på, at USA og Storbritannien har operative specialstyrker i Irak og Syrien. Og her får soldaterne opgaver og lister med forskellige prioriterede mål, der skal dræbes eller tages til fange. 

– Jeg tror ikke, at man har en liste med danske statsborgere. Men efteretnings-sektionerne finder målene for enhederne. Amerikanerne og briterne tager selv de højest placerede mål, men skaffer også mange efterretninger om mål og opgaver for de danske enheder i missionsområderne.

Se også: Jægersoldaten: Nu er Islamisk Stats krigere desperate

1 af 2 
2 af 2 Her ses amerikanske specialstyrker på mission i Irak. Foto: AP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere