Annonce:
Annonce:

- Vi lever ikke. Ingen har brug for os

Det er mere spørgsmålet om fattigdom, der fylder i et nabolag nær frontlinjen, som Ekstra Bladet har besøgt. De har hørt Putins tale mandag og nyheden om, at Rusland har anerkendt de to separatist-republikker som selvstændige, men det fylder ikke

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Flere af husene er ved at falde sammen, og området minder mest om en mudret mark. En kvinde går rundt med et blåt øje, og flere af nabolagets beboere virker til at have drukket. Nabolaget her ved navn “Keramik” er det fattigste i byen New York, der ligger ganske få kilometer fra frontlinjen i Østukraine, hvor der ofte kan høres bombardementer.

Nabolaget, der oprindeligt er bygget på grund af en lokal murstensfabrik, som i dag er lukket, er ramt af massiv fattigdom. Mange er enten pensionister eller arbejdsløse, og det er det, som fylder her. Meget mere end rygterne om en russisk invasion af Ukraine.

Annonce:

- Kan du kalde dette liv? Jeg tror, at vi er den fattigste bydel i hele Østukraine. Jeg kan ikke forestille mig noget sted fattigere. Det er bare som om, at mennesker blot eksisterer her. Vi lever ikke. Ingen har brug for os, og det er tydeligt at se, siger den 58-årige pensionist Taisiya, der står ude foran sit hvide hus på den mudrede vej.

Mange borgere laver sjov med, at byen deler navn med den amerikanske storby New York. Det stopper dog hurtigt med at være sjovt, for så drejes samtalen naturligt ind på forskellene, og de er store. Der er ingen højhuse, investeringer eller gule taxaer i den ukrainske New York. Til gengæld er der arbejdsløshed og risikoen for at få en mortergranat i hovedet.

Artiklen fortsætter ...

Oleh, 40, er lige nu arbejdsløs ligesom som mange andre. Han bryder sig hverken om Putin eller Zelenskiy. - Hvis Rusland tramper på os,  så vi vil kæmpe. Vi vil beskytte vores land, vores hjemland. Jeg er en patriot. Foto: Emil Filtenborg
Oleh, 40, er lige nu arbejdsløs ligesom som mange andre. Han bryder sig hverken om Putin eller Zelenskiy. - Hvis Rusland tramper på os, så vi vil kæmpe. Vi vil beskytte vores land, vores hjemland. Jeg er en patriot. Foto: Emil Filtenborg

I Keramik-Kvarteret bor mange i denne type barakker, som ligner huse udefra. Indefra er de dog delt op i op til fem små lejligheder med de mest basale fornødenheder. Foto: Emil Filtenborg
I Keramik-Kvarteret bor mange i denne type barakker, som ligner huse udefra. Indefra er de dog delt op i op til fem små lejligheder med de mest basale fornødenheder. Foto: Emil Filtenborg

Har hørt om Putin
Mandag besluttede den russiske præsident Vladimir Putin sig for at anerkende de to separatist-republikker som selvstændige lande. Samtidig satte Putin spørgsmålstegn ved Ukraine som et selvstændigt land ved blandt andet at sige, at “det moderne Ukraine blev udelukkende skabt af Rusland, mere præcist, det bolsjevikiske, det kommunistiske Rusland.”

Annonce:

Det er alt sammen noget, som beboerne her har fulgt med i, men der er delte meninger om nyhederne. Taisiya mener, at Putin har en pointe, når han siger, at russere og ukrainere er det samme folk, men at det ikke giver ham retten til at invadere landet.

Rusland har mere end 150.000 tropper nær den ukrainske grænse, og NATO mener, at en russisk invasion af Ukraine er nærtforestående. Det frygter Taisiya også.

- Jeg håber virkelig ikke, at Rusland angriber, men jeg kan kun håbe. Vi håber på, at intelligens vil sejre. Lige nu dræber vi bare vores eget folk, siger hun.

Førhen var udsmykning af gamle bildæk populært i Ukraine. I de store byer har man længe forsøgt at komme af med dem, men den udvikling er ikke nået til Østukraine endnu. Foto: Emil Filtenborg
Førhen var udsmykning af gamle bildæk populært i Ukraine. I de store byer har man længe forsøgt at komme af med dem, men den udvikling er ikke nået til Østukraine endnu. Foto: Emil Filtenborg

Putin gjorde det rigtige
Den analyse er 79-årige Alexander, der er tidligere fisker og nu indkræver folks varmeregning, ikke enig i. Ekstra Bladet møder ham i nabolaget, mens han kræver penge ind hos en beboer, som fortæller ham, at en 73-årig kvinde på vejen er død af Covid-19.

- Putin gjorde det rette ved at anerkende Donetsk og Lugansk. Vi har været otte år i krig. Anden Verdenskrig varede kun fire år. Det er forfærdeligt, men Rusland vil ikke angribe. Det tror jeg ikke på, så havde de allerede gjort det, siger Alexander.

Annonce:

I stedet tror han, at det er den ukrainske regering, der er den aggressive part. Putin har tidligere sagt, at han mener, at den ukrainske stat begår folkemord på separatisterne, og den holdning deler Alexander, der ikke vil have sit billede taget. Det er dog blevet afvist af Vesten, som mener, at rygter om folkemord bliver brugt af Putin som påskud til at invadere.

- Der er så mange børn, som er begravet inde i Donetsk. Det har jeg hørt. Små børn dør. Og jeg har hørt, hvordan det ukrainske militær placerer bomber på skoleveje, siger Alexander, der primært ser russisk tv, om situationen, som, han mener, er skabt af Ukraine.

Den gamle murstensfabrik i New York. Foto: Emil Filtenborg
Den gamle murstensfabrik i New York. Foto: Emil Filtenborg

Det er en gang vås
Lidt længere oppe af den mudrede vej er 56-årige Anatoli ved at sætte sin cykel på plads i et lille murstensskur. Han siger, at mange her i nabolaget er vrede på politikerne i Kijev, da de mener, at de ukrainske politikere er skyld i den fattigdom, som de lever i.

Han er dog ikke enig. Ifølge ham er det Rusland, som er den aggressive part, og Anatoli slår fast, at han er ukrainer. Det er simpelthen løgn, at Ukraine begår folkemord, siger han.

Annonce:

Anatoli er enig i, at ukrainerne har han meget tilfælles med russerne som folk, men ikke med det politiske projekt, som Vladimir Putin har gang i. Han mener heller ikke, at der er nogen anden end Putin, som er ansvarlig for den invasion, som måske snart kommer.

Det er Putin, der har sat soldater nær grænsen, påpeger Anatoli, og det er Putin, der startede krigen i Østukraine tilbage i 2014, som har kostet 14.000 mennesker livet.

- Vi er i en svær situation. Dette er ikke en krig mellem folk i Ukraine og folk i Rusland. Det er en politisk krig, og vi er fanget i midten. Vi vil bare gerne have fred. Have lov til at komme tilbage til det liv, som vi har haft før, da fabrikker var åbne og alting var godt, siger Anatoli.

Fenolna, byens plastikfabrik, er i dag en af New Yorks eneste arbejdspladser. Tidligere var der flere fabrikker i byen og mange kulminer i området, som fyldte byens lommer. I dag er det meste lukket. Foto: Emil Filtenborg
Fenolna, byens plastikfabrik, er i dag en af New Yorks eneste arbejdspladser. Tidligere var der flere fabrikker i byen og mange kulminer i området, som fyldte byens lommer. I dag er det meste lukket. Foto: Emil Filtenborg
 

Den ukrainske New York stammer tilbage fra 1800-tallet, da en gruppe tyske bosættere grundlagde byen, der voksede sig til regionens centrum. Det er lidt uklart, hvorfor den fik navnet New York, men det siges, at en af tyskernes hustru var fra USA, og at han ville imponere hende med navnet. Den voksede sig hurtigt stor som en industriby.

Byen fik dog ændret navnet til Novhorodske tilbage i 1951. Det var efter sigende, fordi de sovjetiske myndigheder ikke fandt det smart, at en by i Sovjetunionen havde samme navn som den amerikanske storby. Sidste år fik en gruppe lokale borgere så godkendelse af det ukrainske parlament til at få det ændret tilbage til New York, som byen hedder i dag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: