Beskyldninger flyver frem og tilbage mellem Ukraine og Rusland, men de nyeste anklager fra Rusland må være de mest ekstreme hidtil.
To højtstående personer fra det russiske parlament beskylder nu USA og Ukraine for at lave hemmelige eksperimenter med ukrainske styrker, som de udvikler til 'monster-soldater'.
Det skriver det russiske medie Kommersant.
Beskyldninger kommer fra næstformand Konstantin Kosachev fra Føderationsrådet og næstforkvinde Irina Yarovaya fra Statsdumaen.
Det er tilsyneladende blodprøver fra tilfangetagne, ukrainske soldater, der skulle bevise, at de bliver udsat for såkaldte hemmelige eksperimenter i ukrainske laboratorier.
- Den doping, som de stadig gives for generelt at neutralisere de sidste spor af menneskelig bevidsthed og forvandle dem til de mest grusomme og dødbringende monstre, bekræfter også dette, udtaler Irina Yarovaya blandt andet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Rusland kommer med vilde anklager imod Ukraine og USA under krigen.
Tidligere har russerne indkaldt FN's Sikkerhedsråd, fordi de mente, at USA samarbejdede med Ukraine om at udvikle biologiske våben på ukrainsk territorie.
Talsmand for USA's udenrigsministerium Ned Price sagde dengang, at Rusland 'opfinder falske påskud i et forsøg på at retfærdiggøre sine egne forfærdelige handlinger i Ukraine.'