Vildt vulkanudbrud: Landsby begravet i lava og aske

Dødstallet stiger efter vulkanudbrud i Guatemala. Kun 18 af 70 lig er identificeret

Vulkanen Fuego brød søndag ud på eksplosiv vis og sendte lava og aske ud over byer i området. Se de skræmmende optagelser her (Video: AP)

70 personer er omkommet efter et vulkanudbrud i Guatemala søndag. Det bekræfter landets beredskabsmyndigheder, Conred, over for Associated Press.

Kun 18 af de omkomne er ifølge det retsmedicinske institut blevet identificeret, da mange lig er gjort ukendelige af lava og akse.

Temperaturen i lavastrømmen er målt til omkring 700 grader, ifølge landets seismologiske institut.

De omkomne er fundet i landsbyerne Los Lotes og El Rodeo sydvest for hovedstaden Guatemala City.

Redningsfolk finder et forkullet lig under asken. Foto: AP
Redningsfolk finder et forkullet lig under asken. Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Dødstallet ventes at stige i de kommende dage, når redningsarbejdet skrider frem. Vulkanen er stadig aktiv, og cirka en gang i timen er der miniudbrud.

Vulkanen Fuego brød søndag ud på eksplosiv vis og sendte lava og aske ud over byer i området. Udbruddet kom så hurtigt, at beboere ikke kunne nå at flygte.

Landsbyen El Rodeo blev hårdt ramt.

- Ikke alle nåede ud. Jeg tror, at de blev begravet, fortaltye en beboer, Consuelo Hernandez, til avisen Diario de Centroamerica.

Det er anden gang i år, at vulkanen Fuego gik i udbrud.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Vulkanen ligger tæt på Antigua, der er populær blandt turister på grund af dens mange bygninger fra kolonitiden.

Vulkanen Fuego er en af de mest aktive vulkaner i Centralamerika, skriver Associated Press.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere