Voldsom eksplosion i Madrid: Mindst tre døde

Billeder på sociale medier viser voldsomme skader på en bygning efter en voldsom eksplosion. Mindst tre personer er omkommet

En voldsom eksplosion har ramt i Spaniens hovedstad, Madrid, onsdag eftermiddag.

Ifølge det lokale Madrid-medie La Sexta er mindst tre personer omkommet og mindst 11 såret. De spanske myndigheder har bekræftet, at tre personer er døde.

Borgmester siger desuden, at det umiddelbart tyder på at være en gaslæk, der har forårsaget eksplosionen, men årsagen til eksplosionen er endnu ikke officielt bekræftet.

Civilforsvaret i Madrid bekræfter på Twitter, at der er sket en hændelse, og lokale opfordres til at holde sig væk og give plads til udrykningskøretøjer.

Store skader
Store dele af en bygning er sprængt væk, mens der ligger murbrokker spredt ud over gaden, viser billeder fra stedet.

Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Eksplosionen har fundet sted på gaden Calle de Toledo nær den ikoniske bygning Puerta de Toledo.

Skolegård tom
Angiveligt skulle der ligge et plejehjem ved siden af den ramte bygning, og billeder viser personale og ældre blive hjulpet ud af bygningen af brandvæsenet.

Derudover skulle der ligge en skole tæt på eksplosionen, og skolegården er nedenfor stedet, hvor eksplosionen fandt sted.

Ifølge spanske ABC fortæller en far til et barn på skolen, at der ikke var nogen børn i skolegården, da eksplosionen fandt sted.

Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge det spanske medie AS bekræfter politiet, at der er tilskadekomne i forbindelse med eksplosionen. Det er dog endnu uvist, hvor mange der er tale om. Indtil videre er der fire døde og ti sårede.

Opdateres ...