Voldsom orkan hærger med 250 km/t: Barn dræbt

To mennesker er døde i USA, hvor Michael lige nu hærger. En af dem er et barn

Michael har medført store ødelæggelser og taget et menneskeliv. Se nogle af de vilde optagelser fra stormen her - og hør lokale fortælle om den skræmmende orkan (Video / redigering: Spectee, AP / Kristian Hansen)

Den voldsomme orkan Michael, der onsdag aften dansk tid gik i land ved Mexico Beach i den amerikanske delstat Florida, har krævet sit andet offer.

Det skriver CNN.

Et barn skulle ifølge mediet være omkommet, efter den amerikanske delstat Georgia blev ramt af Michael, der nu er blevet degraderet fra en orkan til en tropisk storm.

Barnet skulle ifølge myndighederne være blevet ramt af en genstand, som faldt fra hans families hus. Hvilken genstand, der er tale om, er endnu ikke bekræftet af myndighederne, ligesom barnets alder heller ikke oplyses.

En mand er derudover bekræftet omkommet onsdag aften dansk tid, efter at et træ faldt ned i hans hjem i Greensboro, Gadsden.

Redningsmandskabet blev alarmeret klokken seks om aftenen lokal tid, men på grund af nedfaldne strømmaster og blokerede veje tog det lang tid at nå frem. Og da var det for sent, oplyser politiet.

Foruden voldsomme vindstød bringer Michael stormflod og kraftig nedbør med sig. Træer bliver revet op med rode, mens dele af bygninger bliver revet af.

112 - 10. okt. 2018 - kl. 11:48 Orkanen Michael kan dræbe: Frygter et monster

Ingen strøm
ABC News melder torsdag morgen, at over 400.000 huse og forretninger i Florida, Georgia og Alabama uden strøm. Specielt i Panama City er de materielle skader omfattende.

Her ligger der knækkede træer overalt, og mange af dem har smadret de nærlæggende huse. Flere steder har vinden også skrællet hustage af, mens flere byer også er hærget af store oversvømmelser.

Ifølge Det Nationale Orkancenter vil orkanen kunne højne vandstanden med op til 4,3 meter.

Hundredtusindvis af mennesker er blevet evakueret fra området. Men nogle har trodset myndighedernes anbefalinger og er blevet hjemme.

Tidligere onsdag måtte Florida-guvernør Rick Scott erklære, at det var for sent for de resterende at forlade området, da uvejret allerede på dette tidspunkt var for farligt at bevæge sig ud i.

Guvernøren har i stedet sendt redningsmandskaber til de mest udsatte områder.

Værste frygt
Siden man begyndte at måle i 1851, er der aldrig blevet registreret en så voldsom storm i området i det nordvestlige Florida.

Der er målt vindstød på op imod 250 kilometer i timen. Det gjorde onsdag Michael til en kategori 4-orkan - blot et lille pust fra at være den kraftigste i klassen, nemlig en kategori 5.

- Michael manifesterede vores værste frygt. Den øgede sin styrke lige inden, den ramte kysten, som aldrig tidligere har oplevet en kategori-4 orkan, siger orkanforsker Brian McNoldy fra Miami University til AP.

Natten til torsdag dansk tid er orkanen Michael på vej over delstaten Georgia.

På halvandet døgn er Michael blevet nedgraderet til en kategori 1-orkan. Det Nationale Orkancenter forventer, at orkanen vil svækkes yderligere til en tropisk storm.

1 af 19 Foto: AP
2 af 19 Foto: AP
3 af 19 Foto: AP
4 af 19 Foto: AP
5 af 19 Foto: AP
6 af 19 Foto: AP
7 af 19 Foto: AP
8 af 19 Foto: AP
9 af 19 Foto: AP
10 af 19 Foto: AP
11 af 19 Foto: AP
12 af 19 Foto: AP
13 af 19 Foto: AP
14 af 19 Foto: AP
15 af 19 Foto: AP
16 af 19 Foto: AP
17 af 19 Foto: AP
18 af 19 Foto: AP
19 af 19 Orkanen Michael har krævet sit første dødsoffer. Foto: AP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere