Voldsom uro i Gaza koster 15 palæstinensere livet

17.000 palæstinensere deltager i protester i Gazastriben, melder de israelske sikkerhedsstyrker

De israelske myndigheder har været forberedt på protesten, som er planlagt til at vare indtil 14. maj (Video: AP)

Mindst 15 palæstinensere er dræbt under fredagens uroligheder ved grænsen til Gazastriben.

Det oplyser sundhedsministeriet i Gaza ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mange tusinde palæstinensere demonstrerer ved grænsen mellem Gaza og Israel. Både kvinder, mænd og børn deltager.

Der er registreret over 1400 tilskadekomne under protesterne. Over halvdelen - 758 - er ramt af skarpe skud, mens resten har indåndet tåregas eller er blevet beskudt med gummikugler, siger ministeriet.

Det gør fredagen til den mest voldelige dag i Gaza siden krigen mod Israel i 2014..

Se også: Skarpskytter har fået strenge ordrer: - Skyd alle der trænger gennem hegnet

Der rapporteres fra begge sider om voldsomme sammenstød mellem palæstinensere og Israels soldater. De har skudt efter demonstranter og forsøgt at sprede dem med tåregas.

Israels militær oplyser på Twitter, at 17.000 deltager. Der er uro fem forskellige steder.

Foto: Tsafrir Abayov/AP
Foto: Tsafrir Abayov/AP
 

Med protesterne kræver palæstinenserne, at folk, som blev fordrevet fra deres hjem ved Israels oprettelse i 1948, skal kunne vende tilbage. Det kaldes 'haq al-awda', som betyder 'retten til at vende tilbage'.

De israelske myndigheder har været forberedt på protesten, som er planlagt til at vare indtil 14. maj.

14. maj forventer USA at åbne en ny ambassade i Jerusalem. Dagen markerer også 70-året for oprettelsen af staten Israel.

At USA's præsident, Donald Trump, har besluttet at flytte amerikanernes ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem har provokeret palæstinenserne. Også mange USA-allierede lande er ærgerlige over beslutningen.

Man mener, at det vil skade en fredsproces mellem parterne.

Foto: Khalil Hamra/AP
Foto: Khalil Hamra/AP
 

Militæret har ifølge Reuters indsat over 100 skarpskytter ved grænsen til Gaza.

Tidligere fredag blev det via sundhedsministeriet i Gaza meddelt, at en palæstinensisk landmand var dræbt af skud fra en israelsk kampvogn.

Ifølge Israels militær skød soldater i kampvognen, da "to mistænkte nærmede sig sikkerhedshegnet og begyndte at opføre sig mistænkeligt".

Lederen af Hamas, Ismail Haniya, deltager i demonstrationerne. Det menes at være første gang i årevis, at han er så tæt på Israels grænse.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere